Vækst i salget af rejsevacciner betyder, at Bavarian Nordics omsætning i årets første tre måneder er vokset med 62 procent i forhold til samme periode 2024.

Det viser medicinalselskabets regnskab for første kvartal, der er blevet lagt frem fredag morgen.

I første kvartal havde Bavarian Nordic en omsætning på 1347 millioner kroner.

Dermed overgår selskabet også analytikernes forventning om en omsætning på 995 millioner kroner, skriver mediet MarketWire.

- Vi havde et særdeles stærkt første kvartal i vores Travel Health-forretning (rejsevacciner, red.) med en vækst på 52 procent i forhold til året før, siger topchef Paul Chaplin i regnskabet.

Forretningen for rejsevacciner dækker blandt andet over vacciner mod hundegalskab, hjernebetændelse samt chikungunya-virus.

Sidstnævnte blev i februar godkendt i både EU og USA og bidrog i første kvartal med fem millioner kroner.

/ritzau/

God morgen og velkommen til fredagens og dermed ugens sidste Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Kinas eksport stiger trods toldkrig
• Toneangivende danske topchefer holder fast i investeringer
• Mærsk-topchef spår skæbnetime for Trump: »Vi har aldrig set tomme hylder i USA«
• Hyppigere negative elpriser – men med store udsving i timepriser

Men vi begynder i landets pensionskasser.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Pensionsselskaber fortsætter milliardunderskud trods krav om stop

Finanstilsynet krævede i 2022, at pensionsselskaberne fjernede de milliardstore underskud på at sælge syge- og ulykkesforsikringer. Alligevel er det ikke sket.

De fire kommercielle pensionsselskaber Danica, PFA Pension, Velliv og AP Pension havde i 2024 samlet et tab på 1,9 milliarder kroner, skriver Finans. Før kravet var tabet på 2,2 milliarder kroner. Danicas tab i 2024 udgjorde alene 1,2 milliarder kroner.

Administrerende direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen, kritiserer, at de store underskud fortsætter, fordi det forvrider konkurrencen.

»Vi havde i 2024 en tilfredsstillende vækst i forretningen på over 11 pct. Var vi fortsat en praksis med store rabatter og underskud på syge- og ulykkesforsikringer, er det min vurdering, at vores vækst havde været væsentligt større,« siger han og undrer sig over, at Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne ikke reagerer.

Det skriver vi om

1. Mærsk-topchef spår skæbnetime for Trump: »Vi har aldrig set tomme hylder i USA«

De amerikanske forbrugere kender meget lidt til butikker med tomme hylder, men det kan snart ske, hvis ikke USA og Kina finder en løsning på den omfattende handelskrig mellem de to lande. Sådan lyder budskabet fra Mærsk-topchef Vincent Clerc, der på daglig basis følger strømningerne på de globale fragtmarkeder. Læs historien her.

2. EU skærper tonen – Trumps toldkrig vil ramme USA hårdt

Trump har alvorligt behov for sejre i toldkrigene, for den hjemlige tålmodighed er tyndslidt. Fokus er på Kina, men det er nok i højere grad EU, der bliver den helt afgørende brik. Nu har Bruxelles fortalt, hvad man vil gøre, hvis der ikke kommer en »tilfredsstillende« aftale. Læs historien her.

Det bør du også læse

Derfor bøjer Lars Fruergaard sig for Trump: »Det er ikke op til os at være smagsdommere«

Selvom Novo Nordisk opgiver at rapportere om konkrete fremskridt inden for diversitet i USA, er diversitet en iboende værdi i selskabet, som ikke kan gradbøjes, forsikrer Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, over for Berlingske. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Kinas eksport stiger trods toldkrig

Kinas eksport steg i april med sammenlagt 8,1 procent trods USAs toldkrig, viser de første officielle tal, efter at handelskrigen eskalerede. Det er to procent mere end ventet. Eksporten til USA faldt godt nok med 21 procent som følge af straftolden på 145 procent på kinesiske varer. Til gengæld voksede eksporten til andre asiatiske lande med 21 procent og til EU med otte procent, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Omvendt faldt importen fra USA med 14 procent. USA og Kina er verdens to største økonomier, og forhandlere fra de to lande mødes denne weekend.

2. Toneangivende danske topchefer holder fast i investeringer

Trods den store usikkerhed på verdensmarkedet holder store, danske virksomheder indtil videre fast i deres investeringsplanere, vidner de nylige regnskaber fra selskaberne om. »De større strategiske projekter, der er sat i gang, før det hele eksploderede i et fyrværkeri af usikkerhed, kører man stille og roligt videre med. Til gengæld er virksomhederne mere tøvende i forhold til at sætte nye større investeringsprojekter i søen,« siger Niels Bang-Hansen, direktør i Jyske Bank med ansvar for bankens største erhvervskunder, til Finans. En analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri viser, at danske virksomheder fortsætter med at øge det globale engagement, særligt i Europa, men at der udvises en større forsigtighed end for et år siden.

3. Hyppigere negative elpriser – men med store udsving i timepriser

Oftere og oftere oplever elkunder negative elpriser, hvor elproducenterne betaler virksomheder og almindelige kunder for at tænde for stikkontakten. Til gengæld bør man holde skarpt øje med elpriserne, for på en typisk dag svinger prisen en krone i timen, skriver Jyllands-Posten. Frem til 30. april har der været negative elpriser i 100 timer, men overordnet går elmarkedet mod stigende elpriser, og selv om 70 procent af den danske elproduktion i 2024 kom fra vindmøller og solceller, er de gennemsnitlige markedspriser på el i dag markant højere end før corona- og energikrisen.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

• Dow Jones: +0,62 procent
• S&P 500: +0,58 procent
• Nasdaq: +1,07 procent

Asien – indeks fredag kl. 6.55:

• Japan Nikkei: +1,50 procent
• Hongkong Hang Seng: +0,01 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,26 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god weekend!

Tomme butikshylder og høj inflation.

Umiddelbart skrækscenariet for enhver amerikansk præsident, der gerne vil være populær hos vælgerne.

Og inden for kort tid kan Donald Trump stå med en udfordring, som næsten kun kan blive løst ved at slække på de svimlende toldsatser, som USA og Kina har pålagt hinanden.

Lige nu har amerikanerne endnu ikke for alvor mærket konsekvenserne af den såkaldte Liberation Day, hvor den amerikanske præsident Donald Trump 2. april pålagde striber af toldsatser på en lang række lande.

Amerikanske supermarkeder og andre butikker har hastet med at få varer fra Kina til USA, inden toldfælden klappede i. Men fortsætter den nuværende situation, vil hylderne i de amerikanske butikker snart begynde at blive tomme.

»Vi har aldrig set tomme hylder i USA, og det har ingen amerikanere stemt for,« sagde Vincent Clerc, topchef i Mærsk, på et pressemøde torsdag i anledning af den danske virksomheds regnskab for årets første tre måneder.

Lige nu opkræver USA 145 procent told på kinesiske varer, mens Kina den anden vej har pålagt amerikanske varer en told på 125 procent. Reelt er det et stop for handel for de mange toldbelagte varer mellem de to lande.

Fragt til USA styrter ned

I de amerikanske havne er mængderne af varer, som kommer fra Kina, faldet dramatisk. Den store amerikanske havn Port of Los Angeles meldte tidligere på ugen, at der i april var et fald i varemængderne på 35 procent sammenlignet med den tilsvarende måned sidste år.

Og de store amerikanske supermarkedskæder Walmart og Target har advaret om, at amerikanerne meget snart kommer til at se på både tomme hylder og kraftige prisstigninger, hvis ikke Trump ændrer kurs.

Det er Vincent Clerc heller ikke i tvivl om.

»Enten kommer der mindre told på Kina, eller også skal vores kunder afgøre, om de vil sælge med 145 procents told. Gør de det, kommer der inflation,« sagde Vincent Clerc.

Han sagde samtidig, at Mærsk har oplevet store fald i fragtmængderne til USA. Og han understregede, at der lige nu kommer betydeligt færre varer ind i USA, end der er behov for.

»Lige nu falder volumenerne kraftigt, men på et tidspunkt skal de komme tilbage til der, hvor forbruget er,« sagde Vincent Clerc.

Mærsk-topchefen regner med, at mængden af fragt på containermarkedet begynder at stige igen.

»Nu bringer amerikanerne mindre ind, end de forbruger. Det betyder, at lagrene bliver tømt, og på et tidspunkt skal de finde ud af, hvad de vil gøre ved det, og jeg tror, volumenerne vil begynde at stige,« sagde Clerc.

Kunder i chok

Mærsk-chefen påpegede, at mange af rederiets kunder nærmest virker paralyserede i øjeblikket. Godt nok har Trump – bortset fra Kina – udskudt sin gengældelsestold på mange lande i 90 dage, men usikkerheden alene får dem til at vente med at træffe beslutninger.

»Vi har rigtig mange kunder, som har trukket i håndbremsen og nu venter for at se, om tolden på 145 procent bliver ved at være der. Det betyder, at der nu er en stor pause for mange af dem,« sagde Vincent Clerc.

Han sagde også, at han har svært ved at forstå den overordnede idé om at pålægge told på udenlandske varer for at trække produktion hjem til USA. For amerikanerne vil få meget svært ved selv at producere mange af de varer, som nu blevet pålagt told.

»Drømmen om at kunne producere alt lokalt er uladsiggørlig. Amerikanernes arbejdsløshed er historisk lav, og de er i gang med at deportere hundredtusindvis af mennesker i arbejdsalderen. Hvor skal arbejdskraften komme fra?,« sagde Clerc om de mange immigranter, som USA i øjeblikket sender ud af landet.

Mærsk-chefen sagde, at den måde, som forbrugerne i dag modtager et produkt på, er en konsekvens af mange års udvikling af verdens forsyningskæder. De fleste af de fabrikker, der forarbejder og producerer de varer, som ender hos de vestlige forbrugere, befinder sig i øjeblikket i Sydøstasien.

»Det har taget årtier at få bygget den globale forsyningskæde, som den er i dag, og det vil tage lang tid at ændre det. Vi kan for eksempel se, hvordan Apple har forsøgt i mange år at komme ud af den forsyningskæde, som de har gennem Asien, og de har stadig ikke kunnet vise ret mange resultater fra det,« sagde Clerc.

Kommer til at tjene mellem nul og 20 milliarder

Han kunne overordnet glæde sig over et regnskab, hvor det danske rederi tjente 8,2 milliarder kroner på driften i årets første tre måneder. Det er mere, end markedet forventede, og en god start på året, hvor rederiet regner med at tjene et sted mellem nul og 20 milliarder kroner.

»Normalt vil man indsnævre så bredt et interval på det her tidspunkt. Men grunden til, at vi ikke gør det, er, at man virkelig skal være modig, hvis man mener, at verden er blevet mere sikker end for tre måneder siden,« sagde Clerc.

Han har tidligere sagt, at det vil påvirke forventningerne, hvis Suez-kanalen ville blive genåbnet. Den centrale søfartsåre har længe været lukket, fordi den iranskstøttede Houthi-bevægelse i Yemen har angrebet vestlige handelsskibe med raketter. Det er sket i protest mod Israels krig i Gaza, hvilket har tvunget rederierne til at tage den lange omvej syd om Afrika.

Ingen sikkerhed i Suez-kanalen

Men på det seneste har amerikanerne varslet en aftale med houthierne.

»Vi mener ikke, at Det Røde Hav bliver genåbnet i år. Det er meget uklart, hvad aftalen mellem USA og houthierne betyder, og det er meget uklart, hvad der sker med den forfærdelige situation i Gaza. Samlet er der ikke grund til at tro, at sikkerheden bliver meget bedre i Suez i det næste år,« sagde Mærsk-topchefen.

Indtil videre har Vincent Clerc masser af udfordringer. Men han kan få endnu mere at tage stilling til.

For den omfattende handelskrig kan senere eskalere yderligere, hvis Europa vælger at gengælde de toldsatser, som amerikanerne har lagt på europæiske varer.

Torsdag fremlagde EU-Kommissionen en ny liste over, hvilke amerikanske varer der vil blive pålagt straftold, hvis ikke det lykkes at lande en handelsaftale mellem USA og EU.

Samtidig har Europa-Kommissionen åbnet en sag i Verdenshandelsorganisationen (WTO) mod USA. Den drejer sig om de universelle såkaldte »gengældelsestoldsatser« og tolden på biler og bildele, hed det torsdag fra Kommissionen.

Kinas eksport steg med 8,1 procent i april sammenlignet med samme måned sidste år, selv efter at forsendelser til USA er styrtdykket som følge af amerikansk told på kinesiske varer.

Det oplyser Kinas toldmyndigheder ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Landet slår dermed nyhedsbureauet Reuters' og mediet Bloombergs forventninger om, at landets eksport ville stige med knap 2 procent.

Eksporten falder dog sammenlignet med marts, hvor eksporten steg med 12,4 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Her kæmpede eksportørerne for at få deres forsendelser ud, før den amerikanske told på 145 procent trådte i kraft.

Kina har svaret igen på tolden ved at indføre en told på 125 procent på amerikanske varer.

Officielle data fra Kina viser ifølge AFP, at Kinas eksport til USA faldt med 17,6 procent i april sammenlignet med året før.

Efter at tolden trådte i kraft i april, har USA's præsident Donald Trumps administration undtaget varer som smartphones og computere fra tolden. Disse importeres i vid udstrækning fra Kina.

De amerikanske toldsatser anses for at være et hårdt slag for Kinas økonomi, som hidtil har været afhængigt af eksport for at drive væksten op.

Blandt Kinas økonomiske udfordringer er stadig efterdønninger fra pandemien og langvarige udfordringer på boligmarkedet, skriver Reuters. Investorernes tillid til det kinesiske marked er skrøbelig.

Tallene fra Kina kommer, forud for at repræsentanter for Kina og USA skal holde et møde i Schweiz i weekenden.

Her skal USA's finansminister, Scott Bessent, og USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, mødes med Kinas øverste embedsmand for økonomi.

Vicepremierminister He Lifeng betragtes som Kinas økonomiske overhoved og chefforhandler inden for handel, skriver Reuters.

En fjernelse af tolden lader dog til at have lange udsigter. Trump sagde ifølge Reuters onsdag, at han ikke er villig til at sænke USA's toldsatser for at få Kina til at forhandle.

Det kinesiske udenrigsministerium har udtalt, at USA skal "holde op med at true og presse" Kina.

Kinas overskud i april var på 96 milliarder dollars, hvilket svarer til 638 milliarder kroner. Det er et fald fra 103 milliarder dollars - 684 milliarder kroner - i marts.

/ritzau/

En af de store og meget afgørende drivkræfter i den danske økonomi tager et gevaldigt dyk. Det er industriproduktionen, der faldt med 3,2 procent i marts.

Det betyder, at hele første kvartal bød på en nedgang på 7,6 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er bestemt ikke hverdag med så store dyk, så nu melder sig straks spørgsmålet om, hvor bekymret vi skal være.

I hvilket omfang er det den amerikanske præsident Donald Trumps hårde handelskrig, som rammer de danske virksomheder?

Hos to af landets største fagforeninger i form af 3F og Dansk Metal er man dog fortsat optimistiske.

Det samme er administrerende direktør i Bossard Denmark, Anders Bjørn Thielfoldt.

Bossard Denmark, der er en millionvirksomhed i Hvidovre, er en del af en ledende global leverandør af produkter og services til produktionsindustrien.

»Jeg bevarer optimismen. Vores afsætning i de første fire måneder er faktisk bedre end sidste år. Det skyldes ikke nye kunder, men øget salg til vores nuværende kunder, siger Anders Bjørn Thielfoldt og fortsætter:

»Vi leverer til stort set hele den danske produktionsindustri, og lige så snart deres produktion falder, kan vi mærke det, men det er ikke sket,« siger Anders Bjørn Thielfoldt.

Meget få ledige

Dykker man ned i tallene for industriproduktionen, bliver det billede, som Anders Bjørn Thielfoldt beskriver, bekræftet.

Det første, man lige skal sige, er, at industriproduktionen svinger meget fra måned til måned.

Hertil kommer, at medicinalindustrien fylder rigtigt meget. Derfor er det heller ikke helt det samme billede, man ser med og uden produktionen hos Novo Nordisk og de øvrige virksomheder inden for den del af industrien.

Næsten hele dykket i første kvartal skyldes medicinalindustrien. Det var den største nedgang for den industri siden finanskrisen.

Det er svært at få nogen entydig forklaring på det, men flere mener, at det skyldes, at en del produktion i medicinalindustrien blev fremrykket til afslutningen af 2024. Måske af frygt for handelskrigen.

Det ændrer dog ikke på, at der i marts også var et pænt fald i den resterende del af industrien.

Når Dansk Metal ikke er alt for bekymret, skyldes det, at udsvingene i industriproduktionen ikke kan ses i jobmulighederne for deres medlemmer.

»Trumps handelskrig har sendt kæmpe chokbølger gennem verdenssamfundet. Men vi skal slå koldt vand i blodet. Den danske industri er meget konkurrencedygtig. Faldet i produktionen kan heller ikke ses i ledigheden,« siger cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted.

Han bemærker, at ledigheden for medlemmerne af Dansk Metal stadig er under to procent. Det må betegnes som værende noget nær fuld beskæftigelse.

Noget af det værste

Hos 3F har man netop gennemført en rundspørge til fagforeningens tillidsfolk. I svarene kan man se, at næsten fire ud af ti af tillidsfolkene mener, at det enten går meget bedre eller bedre rent økonomisk på deres arbejdsplads.

Hertil kommer, at næsten ni ud af ti svarer, at der ikke er sket afskedigelser i virksomheden på grund af nedgang i virksomhedens økonomi.

»Denne måling er lige så positiv, som inden Trump indførte sine toldsatser. Det er overraskende, at den højere told og usikkerheden, som Trump har skabt med sine mange meldinger, endnu ikke har påvirket virksomhederne negativt,« siger arbejdsmarkedsøkonom i 3F, Jesper Grunnet-Lauridsen.

Hos Bossard fremhæver Anders Bjørn Thielfoldt, at virksomhedens største udfordring her og nu er usikkerheden. Det giver problemer i forhold til, hvor meget de tør investere, og hvordan de disponerer.

»Vi ved ikke, hvad der sker. Det kan man også se alle vegne. Hver gang, Trump åbner munden, er der noget, som falder. Hvad sker der med handelskrigen og toldtarifferne? Det er noget af det værste,« siger Anders Bjørn Thielfoldt.

Investeringer for milliarder

For hele den danske økonomi er industriproduktionen meget afgørende. Det betyder også, at vores samlede produktion i form af BNP godt kan falde her i første kvartal. Det tal har vi ikke endnu.

Men et eventuelt dyk i BNP her i starten af året skal ses i relation til, at vi fik lidt af en jubelafslutning i 2024.

Champagnepropperne sprang, og den samlede vækst i 2024 blev en af de højeste i mange år.

Det bliver måske nok svært at gentage i år.

Danske virksomheder kan også indirekte blive ramt, hvis de er underleverandører til eksempelvis en tysk virksomhed med stor eksport til USA.

Handelskrigen vil ramme den globale økonomi og gøre det sværere for nogle danske virksomheder at eksportere til USA.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, mener med udgangspunkt i dagens industrital, at det bliver meget svært at undgå, at vi får negativ vækst i første kvartal.

»Det bliver dertil lidt af en gyser at følge udviklingen i industriproduktionen ind i andet kvartal, hvor handelskrigen med USA for alvor er accelereret,« siger Tore Stramer.

Erik Bjørsted påpeger, at hvis det bliver sværere for de danske virksomheder i USA, åbner der sig nye muligheder i Europa.

Han nævner, at i Tyskland vil man over de næste ti år investere 500 milliarder euro i alt fra infrastruktur til digitalisering og klima. Det kommer de danske virksomheder til at nyde rigtig godt af, mener han.

Anders Bjørn Thielfoldt vil fremadrettet se på, hvor virksomhedens produktion ligger. Her kan Europa også meget nemt komme i højsædet.

Bossard har 100 ansatte herhjemme og 3.000 på globalt plan.

»Vi ser på vores muligheder for outsourcing. Kan vi lægge produktionen andre steder? Det taler også meget ind i, at vi trækker forsyningskæderne tættere på. Vi satser mere på at hjælpe hinanden i Europa og de lande, vi identificerer os med,« siger Anders Bjørn Thielfoldt.

Blot tre måneder, efter at topchef Lars Fruergaard Jørgensen forsvarede Novo Nordisks diversitetspolitik i USA, har selskabet måttet give efter.

Selskabets amerikanske forretning deltager ikke længere i den globale indsats for at få en mere mangfoldig ledelse.

Nu forklarer Lars Fruergaard Jørgensen over for Berlingske, hvorfor medicinalkoncernen har været nødt til at bøje sig for Donald Trump og droppe et initiativ, som ellers har været et af hans hjertebørn.

Mangfoldighed er ifølge topchefen en dybt forankret del af Novo Nordisks værdigrundlag – kendt som »The Novo Nordisk Way«.

»Det kan ikke gradbøjes,« slår Novo-topchefen fast.

»Men,« tilføjer han, »det er også vigtig at være inkluderende over for regler og lovgivning i forskellige lande.«

»Som en reguleret industri kan vi ikke bare gradbøje regler. Der er regler for, hvordan vi kan markedsføre vores produkter. Der er regler for, hvordan vi dokumenterer sikkerheden af produkter. Og nogle gange er der også regler for, hvordan vi driver diversitetsagendaer, hvordan vi kan udvælge folk til træningsprogrammer, og hvordan vi kan stille mål for ledelsen,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Trumps dekreter sætter retningen

Reglerne, som Lars Fruergaard Jørgensen henviser til, er de anti-DEI-dekreter, som USAs præsident Donald Trump underskrev allerede i sin første uge som præsident.

DEI står for Diversity, Equity og Inclusion og er en fællesbetegnelse for politikker, principper eller kvoter, som virksomheder og det offentlige bruger til at skabe bedre adgang for minoriteter på arbejdsmarkedet.

Et af dekreterne kræver, at regeringsagenturer kontraktligt forpligter leverandører og bevillingsmodtagere til at skrive under på, at de »ikke driver programmer, som fremmer DEI«.

DEI er nemlig ikke længere lovligt under Trump, men derimod umoralsk, som det fremgår af dekreterne.

Det rammer Novo Nordisk, som blandt andet leverer medicin til patienter, der er dækket af de statslige forsikringsordninger Medicare og Medicaid.

På et pressemøde i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2024 spurgte Berlingske, om Novo Nordisk kunne blive nødt til at gøre noget eller ændre retorik i USA, efter at en række store virksomheder havde rullet deres initiativer inden for mangfoldighed tilbage.

»Jeg tror, at folk vil føle, at det, jeg giver udtryk for her, er det, jeg altid har givet udtryk for. Så det tror jeg ikke kommer til at ændre sig,« svarede Lars Fruergaard Jørgensen.

Ikke op til os at være smagsdommere

Men nu har han altså bøjet sig og dropper at rapportere konkrete måltal samt at opstille konkrete krav til mangfoldighed i USA.

»Det er ikke op til os at være smagsdommere over, om det, en administration i et givet land mener, er rigtigt. Så vi tilpasser vores rapportering og målfastsættelse, men det ændrer ikke på vores værdier. Novo Nordisk Way kan jeg ikke lave om på. Den gælder fortsat i USA,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen handler det om ikke at risikere at blive dømt i USA for en fodfejl på noget, som er en formalitet, men som kan betyde, at det bliver sværere for Novo Nordisk at gøre det, »vi faktisk gerne vil internt i virksomheden«.

»Så vi skal selvfølgelig efterleve reglerne, og der er forskellige ting, man ikke må, baseret på den lovgivning, der er. Men vores værdigrundlag i The Novo Nordisk Way gælder stadig lige så meget i USA, som det gælder andre steder. Vi rapporterer bare anderledes på det, og vi måler ledelsen på en anden måde,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Fruergaards hjertebarn

Målene for kønsdiversitet i Novo Nordisk har været lidt af et hjertebarn for Fruergaard.

Det er fem år siden, at han indførte et nyt mål for kønsdiversitet i de øvre dele af ledelsen. Det skete, efter at der nærmest havde været noget, der mindede om et regulært oprør, på vej over manglen på kvinder i ledelsen i Novo Nordisk.

Fruergaard kom dengang frem til, at selskabets hidtidige måde at måle diversitet på ikke gav de rigtige resultater.

Det var ikke nok at opstille mål om, at alle ledelsesteam skulle være diverse, for målene kunne man opfylde ved at hive en udenlandsk medarbejder eller en kvindelig assistent ind og så ellers fortsætte som tidligere.

»Jeg fortryder, at jeg ikke trådte i karakter tidligere på spørgsmålet om diversitet, for det kunne have skabt hurtigere forandringer. Det tog lang tid, før vi rigtig kom op i gear og virkelig fik sat en kultur, hvor vi driver mere inklusion og bliver mere diverse i Novo Nordisk,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen dengang i et større interview med Berlingske.

I august 2021 indførte Novo Nordisk derfor nye mål for diversitet og inklusion i ledelse. Et af målene var, at mindst 45 procent af en ledelsesgruppe skulle være kvinder eller mænd senest i 2025. På den måde blev der både plads til fleksibilitet og til de ledere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde.

I 2021 var andelen af kvinder i lederpositioner på seniorniveau 36 procent. Året efter var den vokset til 39 procent. Ved udgangen af marts i år var andelen 42 procent – altså stadig et stykke fra målet om mindst 45 procent kvinder.

Lars Fruergaard Jørgensen afviser, at ændringerne i USA er et udtryk for, at Novo Nordisk nu bevæger sig i en mere konservativ retning.

»Nej, det gør det ikke. Vi tror, at en grundlæggende præmis for at være en dygtig, innovationsbaseret virksomhed er, at vi har diversitet, og at vi inkluderer forskellige medarbejdere,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, der har brugt en del tid på at kommunikere budskabet til medarbejderne internt i Novo Nordisk.

I USA har en række store virksomheder som McDonald's, Google, Meta og Walmart droppet deres DEI-programmer.

Herhjemme vakte det tidligere på året opsigt, da Finans kunne afsløre, at den danske legetøjskoncern LEGO havde fjernet sporene efter mangfoldighed i sin årsrapport og blandt andet ændret sin omtale af kønsbalance som en »ambition«, hvor det tidligere havde været et »mål«.

Kære Berlingske-læser.

Så blev det atter tid til et overblik fra avisens Business-redaktion på endnu en solrig dag.

Der er dog dårligt nyt til både dem, der kan lide at arbejde hjemme, og til en forhenværende bankdirektør.

#1 - Flere og flere må droppe hjemmearbejde

Coronaperioden medførte meget mere hjemmearbejde, end danske lønmodtagere inden da havde været vant til. Og tendensen er fortsat, efter pandemien slap sit tag i os. Men nu er flere og flere virksomheder begyndt at kalde medarbejderne tilbage til kontorerne verden over, skriver Financial Times.

Det gælder for eksempel verdens største kapitalforvalter BlackRock, hvor de ledende ansatte nu får besked på at møde ind alle ugens fem hverdage. Det sker, efter gigantvirksomheden siden 2023 gradvist har indskrænket muligheden for hjemmearbejde.

Det kan ifølge mediet potentielt skabe frustration blandt de ansatte, som har vænnet sig til muligheden for at arbejde hjemmefra. Og BlackRock står ikke alene. Financial Times nævner, at eksempelvis Amazon, Tesla, Dell og banken J.P. Morgan Chase har gjort op med hjemmearbejdet, ligesom Nykredit ifølge Børsen på vore breddegrader har strammet reglerne til maksimalt én arbejdsdag hjemmefra om ugen.

Læs her, hvordan et uheld under hjemmearbejde udløste erstatning til den uheldige medarbejder.

#2 - Joe & the Juice får første overskud i årevis

Joe & The Juice har fået sit første overskud i årevis. Kæden har tabt 1.859 millioner kroner i perioden 2018-2023. Men nu er kursen altså ændret, skriver Børsen. Og det er den med et overskud efter skat på 143 millioner kroner, fremgår det af selskabets årsrapport.

I lyset af fremgang på flere fronter erklærer administrerende direktør Thomas Nørøxe:

»Joe & the Juice har aldrig befundet sig på et bedre sted end nu.«

Omsætningen er steget med 17 procent til 2,8 milliarder kroner, hvilket er den største omsætning i kædens 23-årige historie. Stigningen stammer fra både åbningen af 33 nye butikker i regnskabsåret og de eksisterende butikker.

#3 - Bankdirektør idømt fængselsstraf for hvidvask

En direktør fra den nu lukkede Københavns Andelskasse er idømt fire måneders betinget fængsel for at overtræde hvidvaskloven. Det skriver Børsen. Direktøren, Bo Stengaard, var ikke tiltalt for at have hvidvasket penge, men alene for overtrædelse af hvidvaskloven, der har til formål at forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

Specialanklager Lisette Rostgaard Jørgensen fra politiets afdeling NSK kaldte under sin procedure sagen for »meget alvorlig og omfattende« og argumenterede af samme grund for fængselsstraf fremfor bødestraf. Det er ikke afgjort, om Bo Stengaard anker byrettens dom.

Juraprofessor Linda Nielsen fra Københavns Universitet kalder afgørelsen historisk, fordi en forhenværende bankdirektør ikke tidligere i Danmark er dømt for overtrædelse af hvidvaskloven. Overtrædelsen bestod i, at banken tillod en række udenlandske kunder at flytte et milliardbeløb ind og ud af banken uden at undersøge formålet og uden at underrettet politiets såkaldte hvidvasksekretariat om bevægelserne.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A) Elendige tal for Tesla: Produktionen falder i Kina, og salgstal bløder i Europa

For syvende måned i træk færdiggjorde den pressede elbilgigants fabrik i Shanghai færre biler end for et år siden. Samtidig fortsætter det voldsomme fald i Europa, hvor bilkøberne vælger andre elbilmærker på et marked i fremgang.

Læs historien her.

B) Stor ulighed i retsopgør mellem borgere og stat. Højesteret har talt: »Det er helt vanvittigt«

Advokat Janus Malcolm Pedersen bistod i efteråret en klient i en sag mod Kriminalforsorgen. Retten gav ham et salær på 10.000 kroner, mens hans modpart – Kammeradvokaten – fik over ti gange så meget. Nu har Højesteret behandlet sagen.

Læs historien her.

C) EU skærper tonen – Trumps toldkrig vil ramme USA hårdt

Trump har alvorligt behov for sejre i toldkrigene, for den hjemlige tålmodighed er tyndslidt. Fokus er på Kina, men det er nok i højere grad EU, der bliver den helt afgørende brik. Nu har Bruxelles fortalt, hvad man vil gøre, hvis der ikke kommer en »tilfredsstillende« aftale.

Læs historien her.

God læselyst!

Blikket er stift rettet mod rummet i disse dage, mange steder i verden, mens man venter på, at en del af et 53 år gammelt, sovjetisk bygget rumfartøj banker ind i Jordens atmosfære.

Kosmos 482 blev sendt op fra Kasakhstan i marts 1972 som en del af en sovjetisk rummission til Venus, men det nåede aldrig længere end til et lavthængende kredsløb om Jorden, før det splittedes i fire dele, efter at der var problemer med raketten, der skulle bringe det op.

Det, der formentlig er landingsmodulet, ventes nu at vende tilbage til Jordens atmosfære omkring 10. maj, efter at have cirklet rundt på sin særdeles langsomme færd lige siden uheldet, med en hastighed på lige nu lidt over 27.000 km/timen, og ifølge den amerikanske rumorganisation NASA vil det næppe være hele modulet, der når at brænde op.

Dele af det kan overleve turen. Hvor Kosmos 482-stykket mere præcis vil lande, kan ingen endnu regne ud, men da 70 procent af Jorden er dækket af hav, vil det næppe forårsage større skade, når det rammer Jorden igen, skriver BBC.

»Det er mere sandsynligt, at man vinder i lotteriet, end at man bliver ramt af dette stykke rumskrot,« beroliger analytiker Stijn Lemmens fra Det Europæiske Rumforskningsagentur (ESA).

Landingsmodulet menes at være omkring en meter bred og veje næsten et halvt ton. Det er konstrueret, så det kan klare den voldsomme varme og det ditto store tryk i Venus' atmosfære. Derfor er det meget robust, hvorfor eksperter mener, at det godt kan overleve hjemrejsen til Jorden.

Modsat moderne rummoduler har Kosmos 482-stykket ikke længere sin faldskærm, som normalt bruges til at bremse hastigheden i faldet.

Aktiemarkederne har besluttet sig for, at Donald Trumps toldkrige er overståede. Alt er godt. Nu går forhandlingerne med Storbritannien jo ind i en mere konkret fase, og i weekenden skal USA og Kina tale sammen for første gang.

Men Bruxelles mindede os torsdag om, at toldkrigen langt fra er slut. Og at den fremtidige globale handelsarkitektur slet ikke er på plads.

EU accepterer helt grundlæggende ikke USAs toldmur på ti procent. Slet ikke »gengældelsestolden« på ti procent på varer fra EU, som Trump suspenderede frem til juli. Og slet, slet ikke 25 procent told på biler, stål og aluminium. Eller lægemidler, hvis sådanne bliver introduceret.

EU har indtil videre valgt en tilbageholdende strategi.

Det vil sige, at vi endnu ikke har iværksat svaret på Trumps første salve, der ramte stål og aluminium med en told på 25 procent. Den er vedtaget og klar. Her dækkede den europæiske modtold amerikanske varer for 21 milliarder euro, herunder blandt andet Harley-Davidson-motorcykler. Det er lidt en tilbagevenden til, hvad der skete i Trumps første embedsperiode.

I Bruxelles afventer man mulighederne for en forhandlet løsning med USA. Men der sker ikke så meget, selvom der forhandles på embedsmandsniveau.

EU har tilbudt USA at indføre nultold på alle industrivarer suppleret med øget køb af eksempelvis naturgas og sojabønner fra USA. Det er meget populært blandt republikanere i Washington, der ikke har lyst til en handelskrig mod alt og alle.

Med en tysk regering på plads og et stærkt øget hjemligt pres på Trump for at levere omfattende handelsaftaler fra dårlige meningsmålinger og stigende bekymring for tomme hylder har EU nu fortalt, hvad man vil gøre, hvis de to parter ikke bliver enige om en handelsaftale i juli.

EU rammer bredt

EU vil så pålægge told på amerikanske varer for 95 milliarder euro eller 709 milliarder kroner. Oven i de 21 milliarder euro, som allerede er på plads. De europæiske svar afventer fortsat muligheden for en forhandlet løsning og træder altså ikke i kraft her og nu. Det er blandt andet fly og dermed Boeing, der står til at blive hårdest ramt. Men også over seks milliarder euro af landbrugseksport. Og bildele er også i sigtekornet.

Det lyder omfattende, men EU vurderer, at 70 procent af EUs vareeksport på 379 milliarder euro er eller vil blive pålagt told. Så det europæiske svar dækker kun varer svarende til en tredjedel af, hvad Trump har lagt på EU.

Desuden har EU anlagt en retssag ved Verdenshandelsorganisationen WTO om, at USA overtræder de globale spilleregler.

Det er den normale procedure i det regelbaserede system, som Trump ikke bryder sig om. Det har ikke særlig stor praktisk betydning, men det er et klart signal om, at EU bliver ved med at spille efter reglerne. Også selvom vi er et af de store dyr på den globale handelssavanne.

EU forsøger nu med en pisk og gulerod-strategi. Desuden er Bruxelles i fuld gang med at udvide EUs netværk af frihandelsaftaler. Det vil skabe nye markeder for europæiske eksportvarer. De vigtigste tiltag er dog interne – mindre bureaukrati og øget integration af de europæiske økonomier på tværs af landegrænserne. Gevinsten her overstiger hele EUs eksport til USA.

De økonomiske og finansielle bånd med EU og USA er de dybeste og mest omfattende i verden med 6.600 milliarder euro i investeringer på tværs af Atlanten.

EU og USA er hinandens største samhandelspartnere, og selvom Trump bliver ved med at sige, at amerikanske virksomheder ikke har brug for omverdenens markeder, så forholder det sig modsat.

Europa er et helt afgørende marked for de amerikanske teknologiselskaber, som indtil videre ikke er en del af toldkrigen. Men som kan blive indlemmet i næste runde af tiltag fra EU, hvis der sker en optrapning og ikke en nedtrapning. Tiden arbejder ikke for Trump. Med det seneste træk har EU vist amerikanske politikere, hvad der er på spil, hvis ikke Trump vil spille bold.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør