Business internet
Eksperter: Det skal stå lysende klart for danskerne, hvad de betaler i »den oversete skat«
2/16/2025

Danskerne betaler hvert år et ganske anseligt milliardbeløb i skat på afkastet af deres pensionsopsparing. 

Men langt de færreste danskere ved, hvor meget de rent faktisk betaler i skat.

Og rigtigt mange danskere ved overhovedet ikke, hvad det er for en skat.

Det skal der laves om på, hvis det står til Forsikring & Pension, F&P.

Danskerne skal hvert år have at vide, hvad de betaler i den såkaldte PAL-skat, og hvordan den er regnet ud. Hvis man er lidt oppe i årene og har opsparet en stor pensionsopsparing, kan det være et ganske anseligt beløb, man kommer til at betale.

PAL-skatten er på 15,3 procent af det afkast, man har fået på ens pensionsopsparing, men hvis man ønsker at finde ud af, hvor meget man samlet set har betalt i skatten i et givet år, skal man ud på lidt af en skattejagt.

Beløbet fremgår ikke af hverken årsopgørelsen, forskudsopgørelsen eller andre ting, man får fra Skat. Og der er intet sted, man samlet set kan få et overblik over, hvad man har betalt.

»Jeg tror, at det er meget få danskere, som ved, hvad de betaler i PAL-skat. Vi kalder den for den oversete skat. Vi synes, at det vil have en stor værdi, hvis det kommer med på selvangivelsen sammen med de øvrige skatter, man betaler på afkastet af ens opsparinger og investeringer,« siger direktør i F&P, Jan V. Hansen.

Han fremhæver, at skatten har den specielle egenskab, at det beløb, man betaler vokser med alderen og topper, når man er i slutningen af 60erne.

»Det er væsentligt at få det samfundsbidrag frem også for den enkelte. Det andet er, at så længe skatten er overset, kan det være, at nogle politikere er fristet til at hæve den. Det vil være uheldigt for tilskyndelsen til at spare op og dermed samfundsøkonomien,« siger Jan V. Hansen.

Han påpeger, at regeringen i de kommende år står over for nogle meget store udgifter til Forsvaret og den grønne omstilling, og de skal finansieres.

Beregnes automatisk

Tilbage i 2012 hævede Helle Thorning-Schmidts (S) daværende regering satsen for PAL-skatten fra 15 procent til de nuværende 15,3 procent som led i en skattereform.

Som tidligere beskrevet på Berlingske har danskernes PAL-skat på den måde udviklet sig til lidt af en guldgrube for finansminister Nicolai Wammen (S) og de offentlige finanser.

Indbetalingerne fra PAL-skatten satte rekord i 2019 og 2021, hvor den begge år kom op på omkring 63,4 milliarder kroner.

Begge år var skatten samtidig altafgørende for nogle meget store overskud på de offentlige finanser.

Betydningen for den enkelte dansker fremgår af beregninger, som Nykredit har lavet.

I beregningen er der taget udgangspunkt i, at man har en pensionsopsparing på fem millioner kroner, som man betaler yderligere 50.000 kroner ind til i løbet af året.

Den opsparing investeres, og hvis man får et afkast på seks procent, svarer det til et afkast i kroner og øre på 301.600 kroner det år.

Det giver en PAL-skat på 46.100 kroner.

I mange tilfælde er det årlige afkast højere end de seks procent, og så kommer man naturligt nok til at betale mere.

I de år, hvor man får et negativt afkast, fremfører man automatisk tabet og modregner i fremtidige gevinster.

For danskerne er fordelen ved skatten, at den både bliver beregnet og betalt helt automatisk. Man skal ikke selv gøre noget, og det er nok en af de medvirkende årsager til, at rigtig mange ikke ved, at de betaler skatten.

Det mener både Jeanette Kølbek og chefkonsulent i BDO Henning Boye Hansen i lighed med F&P også, at der skal laves om på.

»Der er alt for mange, som ikke er klar over, hvor meget de betaler i PAL-skat. Man udsender meget information til borgerne, og jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke sender det her også. Det er kæmpestore beløb, som danskerne indbetaler i PAL-skat hvert år,« siger Henning Boye Hansen.

Jeanette Kølbek er meget enig.

»Alle tiltag, der kan gøre skatteprocessen mere overskuelig for borgerne, er meget velkomne. De fleste danskere vil gerne vide, hvornår og hvor meget de betaler i skat. Derfor vil det være en fordel at synliggøre PAL-skatten på tværs af pensionsordninger,« siger Jeanette Kølbek.

Hun fremhæver samtidig, at den enkelte skal være opmærksom, at ens pensionsordning bliver reduceret, når man betaler skatten.

Skal stå lysende klart

Både Jeanette Kølbek og Henning Boye Hansen er dog lidt mere forbeholdne over for, om oplysningerne om skatten skal stå på årsopgørelsen.

Men Jeanette Kølbek understreger, at man allerede er begyndt at inkludere andre skatter på årsopgørelsen end blot at vise din indkomst, fradrag og betalte skat for det foregående år. Den er eksempelvis også begyndt at inkludere den grundskyld, man betaler for ens bolig.

På grund af vinterferie har det ikke være muligt at få en kommentar fra skatteminister Rasmus Stoklund (S) til ønsket om at få PAL-skatten med på årsopgørelsen eller på anden vis fortælle danskerne, hvor meget de har betalt i skatten på deres pensionsafkast.

Men fra skatteordfører i regeringspartiet Venstre, Preben Bang Henriksen, er der opbakning til ideen.

»Jeg mener, at der kan være god grund til, at danskerne bliver opmærksomme på, hvad de betaler i skat. Ikke dermed sagt, at der skal ændres noget ved PAL-skatten, men skat er et så vigtigt fænomen i privatøkonomien, at det bør stå folk lysende klart, hvad der betales,« siger Preben Bang Henriksen.

Han fremhæver, at det for mange i dag kræver en del efterforskning, hvis de gerne vil have overblik over, hvor meget de hvert år betaler i den skjulte skat.

Værdiskabelse for dummies – derfor er tallet 400 milliarder i DRs dokumentar helt skævt
2/16/2025

I den forgangne uge er Danmarks gevinst ved minedrift i Grønland blevet debatteret, og der er opstået uklarhed om, hvordan den bør opgøres.

Der eksisterer imidlertid veletablerede økonomiske beregningsprincipper, der er en del af den basale værktøjskasse, som økonomistuderende i dag udstyres med. Principperne gælder, uanset om der for eksempel er tale om relationer i forhold til kolonier eller internt i et land. Vi vil prøve at forklare dem helt lavpraktisk med et simpelt eksempel.

For enkelhedens skyld ser vi bort fra moms og andre afgifter og forestiller os en bager, der fremstiller brød og sælger det for 100 kroner. De 100 kroner er produktionsværdien. Hvis bageren har købt mel og andre materialer for 50 kroner og betalt sin medarbejder 30 kroner for arbejdet, er bagerens indkomst 20 kroner. Disse 20 kroner skal betale bagerens omkostninger til ovn og bageri og bagerens egen arbejdsindsats.

I økonomisk forstand kalder man medarbejderens løn, de 30 kroner, aflønning af arbejdskraft, mens bagerens indkomst, de 20 kroner, kaldes kapitalaflønning. Tilsammen har fremstillingen af brødet dermed bidraget til værdiskabelsen i samfundet med 50 kroner. Det er den værdi, de med deres indsats har tilført melet ved at lave det til brød.

At materialeforbrug ikke er en del af værdiskabelsen kan også illustreres på anden vis: Køber en handlende et læs mel for 50 kroner og sælger det igen for 50 kroner, er produktionsværdien forbundet med aktiviteten 50 kroner, men værdiskabelsen er et stort rundt nul.

Og så er vi fremme ved en central pointe i debatten: De 400 milliarder kroner, som nogle mener er Danmarks gevinst ved kryolitudvinding, er produktionsværdien, ikke værdiskabelsen. Beløbet kan derfor ikke tages som udtryk for den værdi, der er opnået ved minedriften. Som minimum skal man trække materialeudgifterne fra.

Alternativomkostningen skal medregnes

Men vi er ikke færdige, for regnestykket bør også tage højde for, at hvis man bruger sin arbejdskraft og kapitalapparat ét sted, så kan man ikke samtidig bruge dem et andet sted. Når man går én vej, fravælger man et alternativ. Tabet herved kaldes alternativomkostningen og kan forklares ved at udvide eksemplet.

Bageren kaster sig nu over minedrift i udlandet. Han antages igen at have brug for materialer til en værdi af 50 kroner. Medarbejderen rejser med og får sin løn forhøjet fra 30 kroner til 35 kroner. Bageren, der nu driver minedrift, har i sit nye hverv stadig kapitaludgifter på 20 kroner, men i modsætning til brødet, der gik for 100 kroner, kan det udvundne fra minen sælges for 130 kroner. Dermed har han opnået en ekstra gevinst på 25 kroner, som er en del af kapitalaflønningen, der nu er på 45 kroner i stedet for de 20 kroner fra bageriet. Produktionsværdien er 130 kroner, mens den samlede værditilvækst er 35 + 45 = 80 kroner.

Hvor meget har bageren og hans ansatte så opnået ved at erstatte bagning med minedrift? Her er svaret ikke de 80 kroner. For ved at skifte branche afskærer bageren og hans medarbejder sig jo fra at bage og sælge brød og dermed fra at opnå værditilvæksten herved, som var på 50 kroner.

De 50 kroner er derfor alternativomkostningen ved at opnå de 80 kroner Og dermed fører deres skift til minedrift til, at de samlet set opnår 30 kroner ekstra i værdiskabelse.

Denne ekstragevinst kaldes ressourcerenten og udtrykker, hvor meget ekstra afkast man kan få, hvis man er så heldig at få adgang til en særlig ressource. Gevinsten kan også betegnes overnormal profit.

De enkelte begreber i eksemplerne kan lægges sammen for alle virksomheder i et land, og så har man de tilsvarende størrelser på samfundsøkonomisk niveau.

Det mest retvisende udtryk

Ressourcerenten er det mest retvisende udtryk for den gevinst, Danmark har opnået ved at fravælge nogle aktiviteter og i stedet investere i minedriften. Den samlede gevinst er altså lig produktionsværdien fratrukket materialeomkostninger og en normal aflønning af kapital og arbejdskraft.

Opgørelsen af Grønlands tab følger samme principper, men med modsat fortegn, for Grønland fik ikke adgang til ressourcen. Om Grønlands mistede ressourcerente er lige så stor som Danmarks gevinst afhænger dog af, om de kunne have udvundet kryolitten mere eller mindre effektivt end Danmark, og af, hvilke alternative muligheder for værdiskabelse Grønland i så fald måtte opgive.

Vi har bevidst anlagt en strukturel, det vil sige langsigtet, tilgang til problemstillingen, hvor det lægges til grund, at ledigheden er på sit naturlige niveau. Også dette er et helt almindeligt økonomisk regneprincip. Eksemplerne er simplificerede og ignorerer for eksempel skatteindtægter og såkaldt afledte effekter. Der er heller ikke taget højde for, at en del af den højere aflønning kan skyldes, at det er forbundet med større risici at engagere sig i minedrift fremfor andre aktiviteter.

Der eksisterer således en veletableret og egentlig relativt simpel faglig tilgang til at opgøre gevinsten, hvor ressourcerenten er det relevante mål.

Opgørelse af ressourcerenten kræver dog oplysninger om produktionsværdi, materialeomkostninger og normalafkastet for kapital og arbejdskraft med mere. Den opgave vil vi lade andre om.

Ansvaret for pointerne i indlægget er alene forfatternes og ikke deres respektive arbejdspladsers.

Jens Hauch, kontorchef, Forsyningstilsynet og Jesper Linaa, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt ekstern lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

Flere virksomheder vil kende dit lønkrav før jobsamtalen. Ekspert guider til den bedste forhandling
2/16/2025

Cv'et og ansøgningen er netop kun lige sendt afsted, før telefonen ringer.

Men virksomheden ringer ikke for at invitere til jobsamtale – de vil høre, hvad du forventer i løn.

Og det kan spille en afgørende rolle for, om du bliver inviteret videre gennem nåleøjet til samtale.

Det er en ny tendens, der er begyndt at brede sig blandt landets virksomheder.

Finans har for nylig beskrevet, hvordan flere og flere virksomheder – heriblandt store spillere som Vestas og LEGO – benytter sig af metoden.

Som jobansøger kan det være et svært område at navigere i.

Hvordan undgår du at sælge dig selv for billigt, så du ender med en for lav løn?

Og hvordan undgår du omvendt at komme med et beløb, så du bliver fravalgt til drømmejobbet?

Det har Berlingske talt med Morten Kragh-Sørensen om. Han er en af Danmarks førende eksperter i forhandling og har arbejdet professionelt med det i over et årti. I dag arbejder han som selvstændig konsulent for virksomheder, hvor han rådgiver og underviser dem i at forhandle.

Han har godt hørt om tendensen før og ser, at det kan komme til at ændre spillereglerne.

»Jeg har selv rekrutteret rigtig mange. Det er de færreste, der er skarpe i deres forberedelser, og det bliver endnu vigtigere her,« siger han.

Den nye tendens lægger et nyt pres på jobansøgeren, mener Morten Kragh-Sørensen.

Og det er ikke nødvendigvis noget, som ansøgerne ser positivt på. Faktisk finder tre ud af fire danskere det uacceptabelt, at en virksomhed spørger til jobansøgerens lønforventninger, inden de overhovedet er inviteret til samtale. Det viser en ny undersøgelse af Norstat for fagforeningen Business Danmark, som Finans har beskrevet.

Men der er måder at takle det på.

Her guider Morten Kragh-Sørensen til, hvordan du spiller dine kort bedst i en sådan situation.

Forhandling siger meget om dig

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at din måde at forhandle på siger meget om din person.

Og hvordan du er på jobbet.

Det vurderer Morten Kragh-Sørensen ud fra sit kendskab til virksomheders forhandlingsproces.

Han forklarer, at hvordan du som ansøger tager den indledende lønforhandling, fortæller virksomheden meget om din person. Er du forberedt, vil det give virksomheden et bedre indtryk, end hvis du foreslår en løn, der blot er et skud fra hoften.

Derudover er det også en god kompetence at have gennem sit liv, da forhandlinger er en del af livet – både på arbejdet, men også derhjemme, mener han.

1. Forberedelse er nøglen

De nye spilleregler gør, at det er vigtigere end nogensinde at forberede sig ordentligt, mener Morten Kragh-Sørensen.

Kend derfor dine mål på forhånd.

Ifølge Morten Kragh-Sørensen er der to vigtige mål, du skal kende:

  1. Target: Det er den løn, som du går målrettet efter at få. Sæt et ambitiøst target og læg gerne 10-15 procent oven på det. Så har du det tal, som du åbner med – det, du siger, når de spørger. Kunsten er at forhandle fra åbning ned til target og at holde fast på target så længe som muligt.
  2. Smertegrænse: Det er den løn, som du kan nøjes med i det givne job. Vær klar til at forlade forhandlingen, hvis beløbet ligger under din smertegrænse.

Derudover skal du gøre dig umage med at undersøge, hvad der er vigtigt for virksomheden udover pengene. Det kan for eksempel være fleksibilitet, videreuddannelse, udvikling af ansvarsområder over tid eller andet.

Når du kender virksomhedens underliggende interesser, kan du meget præcis spille dig selv på banen og anskueliggøre den værdi, du kan skabe, mener Morten Kragh-Sørensen.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at man har lavet sin forberedelse. Så man ved, hvad man faktisk går efter, og hvad man kan nøjes med. Det, der vil ske for de fleste, hvis ikke de ikke har sat sig ordentligt ind i forhandlingsspillet, er, at de lynhurtigt komme til at tænke på, hvad de kan nøjes med, fremfor hvad de faktisk kan opnå ved at holde fast i target.«

2. Tag kontrollen

Bliver du ringet op af virksomheden, der vil høre, hvad du forventer at få i løn, er det vigtigt at tage det roligt.

»Den måde, som du reagerer på, fortæller virksomheden en hel masse om, hvem det er, man snakker med,« siger Morten Kragh-Sørensen, der vurderer, at dette kan være den første test.

Han mener derfor, at det er væsentligt, at du fremstår fattet, forberedt og gerne tager kontrollen i samtalen.

For bliver du ringet op uden nogen varsel og uden forberedelse, så er det bedre at stikke en troværdig undskyldning for, at man er nødt til at ringe tilbage om 10-15 minutter end bare at slynge et uforberedt tal ud.

»Kan man mærke, at det overrumpler en, så er det rigtig vigtigt lige at tage en timeout. Der er desværre for få, der gør det,« siger han.

For siger du et uforberedt lønniveau, kan du allerede dér komme til at undersælge dig selv. Det er nemlig det mest naturlige at sige en lavere løn, end man egentlig vil have, mener Morten Kragh-Sørensen.

3. Nuancer samtalen

Løn er ikke bare kroner og øre.

I dag er løn meget mere en samlet pakke, der kan bestå af en løn og eventuelt sundhedsforsikring, pension, efteruddannelse, fri bil, fri internet og mere.

Derfor skal man insistere på at nuancere samtalen, mener Morten Kragh-Sørensen.

»Start ikke bare med at sige et tal. Sig hellere, at det selvfølgelig er rigtig vigtigt at få den rigtige løn, men at det er lidt svært at svare helt kort og præcist på, hvad tallet skal være. Fordi det kommer jo også lidt an på, hvordan den samlede lønpakke ser ud.«

Det samme gælder, hvis det er et spørgeskema, kandidaten skal svare på. Skriv ikke bare et tal – insistér på at nuancere det.

Virker nuancerne ikke, så husk din forberedelse:

»Det er klart, hvis vi bliver tvunget til det, så er vi jo nødt til at tage vores target,« siger Morten Kragh-Sørensen.

4. Gå ikke med på deres præmis

Stå fast og anerkend ikke virksomhedens præmis om, at du skal komme med et præcist tal, hvis de insisterer på det.

Giv derfor hellere virksomheden et lønspænd, hvor du vil være tilfreds med din løn, mener Morten Kragh-Sørensen.

Eksempelvis, hvis du gerne vil have 50.000 kroner i løn, som er dit target, skal du give dem et spænd fra dit target til dit ambitiøse mål – altså 50.000-65.0000. På den måde er der basis for forhandling, og du giver ikke efter for deres præmis.

Her er det også vigtigt, at man som jobansøger ikke siger »jeg vil gerne have…«, men hellere at sige: »ud fra min research forestiller jeg mig, at et sådant job giver …«.

»Det siger jeg helt bevidst for at flytte tallet væk fra mig og dermed ikke komme til at diskvalificere mig selv for hurtigt,« siger Morten Kragh-Sørensen.

2025 kan blive året med gode tilbud på leasing af elbiler. Her er fire ting, du skal overveje
2/16/2025

Elbilmarkedet har mildest talt været et usikkert sted de seneste år.

Store og jævnlige prisfald på nyere elbiler har spredt sig til brugtvognsmarkedet og har også betydet, at leasingselskaberne har holdt lidt på bremsen med de gode privatleasingtilbud, som danskerne ellers er glade for på benzinbilerne.

Men det kan ændre sig nu, spår Ilyas Dogru, der er markedsanalytiker hos bilisternes organisation FDM.

Lave priser gør leasingselskaberne mere risikovillige

Danskerne er vilde med at kunne lease deres biler. Altså, i bund og grund at leje dem frem for at købe dem.

Ifølge tal fra FDM leasede 40 procent af danskerne i 2024 deres bil. Til sammenligning leasede 24 procent i 2020.

I alt leasede 35% af danskerne deres elbiler, mens 54% valgte at privatelease deres benzinbil.

Leasingmuligheden er blevet særligt attraktiv for private i de seneste år, fordi usikkerheden om bilmarkedet har været stor, forklarer Ilyas Dogru.

»Benzinbilejerne er usikre på benzinbilernes fremtid, det samme gælder dieselbilerne, og de, der er interesserede i elbiler, er måske usikre på, hvordan teknologien udvikler sig.«

Forklaringen på de færre tilbud, hvad privatleasing af elbiler angår, kan også findes i usikkerheden på det svingende elbilmarked.

»De faldende priser har gjort, at leasingselskaberne er blevet usikre på, hvad de har kunnet sælge elbilerne for, når leasingperioden udløb, så de har valgt kun at udbyde meget få,« fortæller Ilyas Dogru og forklarer, at det ikke er, fordi efterspørgslen ikke er der.

Og prisenedsættelserne har gjort det rentabelt at købe bilen frem for at lease den.

I sidste ende vil leasing i næsten alle tilfælde være dyrere end at købe bilen, forklarer Ilyas Dogru, men pointerer, at friheden i ikke at skulle bekymre sig om for store værditab typisk er det, der lokker mange private.

 2025 kan blive året, hvor der kommer flere muligheder for at leje elbiler.

Det kan nemlig vise sig at blive en fordel for leasinginteresserede elbiljægere, at bilproducenterne skruer op for produktionen for ikke at få bøder for CO2-udledning.

Dette har bidraget til, at priserne på elbiler er faldet markant. Særligt i Danmark har vi nydt godt af at kunne aftage de mange biler, der ikke kan sælges billigere i resten af Europa.

Og det ser ikke ud til at vende foreløbig, fortæller Ilyas Dogru. Derfor forventer FDM også, at Danmark i 2025 vil runde 530.000 elbiler på vejene i Danmark.

Det er 184.000 flere end i 2024.

»Hvis vi fortsat vil kunne brugtimportere så mange elbiler, der er i rigtig god stand, og priserne fortsat er lave, vil det formentlig gøre leasingselskaberne mere risikovillige i forhold til at lave flere gode privatleasingtilbud,« vurderer Ilyas Dogru.

Et godt leasingtilbud for elbiler er ifølge Ilyas Dogru ét, hvor det beløb, du betaler som engangsydelse for at lease bilen, plus den samlede månedlige ydelse udgør omkring 40 procent af bilens samlede pris.

Problemet har hidtil været, at den månedlige ydelse har været meget høj, fordi leasingselskaberne har følt sig nødsaget til at helgardere sig mod potentielle tab på bilens værdi.

Ilyas Dogru opstiller fire spørgsmål, du kan stille sig selv for at vurdere, om leasing er interessant for dig:

1. Kan du godt lide at skifte bilen ud?

»Hvis du er typen, der gerne vil skifte hvert tredje eller fjerde år og hidtil har købt dine biler, vil det med stor sandsynlighed være med store værditab.«

Det værditab udligner sig, hvis man er tilfreds med at have bilen over en længere årrække.

2. Vil du gerne have maksimal budgetsikkerhed, når du får ny bil?

»Fordelen ved leasing er, at der i leasingydelsen er taget højde for potentielt uforudsete udgifter, service- og reparation m.m. Til gengæld vil den månedlige ydelse også være sat derefter og på den måde være højere, end hvis du ejede bilen selv.«

3. Er du nogenlunde sikker på, at dit kørselsbehov ikke ændrer sig markant inden for de kommende år?

»Der er ofte en begrænsning på, så du højst må køre 10.000-15.000 kilometer i bilen, når du privatleaser. Dit kørselsbehov skal derfor være nogenlunde begrænset.«

4. Er du usikker på, om teknologien overhaler nuværende elbiler?

»Nogle er meget usikre på, om den teknologiske udvikling gør, at der i morgen kommer en ny bil, der får din bil til at tage et ordentligt dyk i værdi.«

Hvis du kan svare ja på ovenstående, vil det ifølge Ilyas Dogru være oplagt for dig at holde øje med udviklingen i løbet af året, hvor der ifølge ham vil komme flere tilbud, der er værd at kigge efter.

Når magien bliver uopnåelig: Prishop truer drømmen om Disney-ferie
2/15/2025

Yvonne Kindell har gennem flere år drømt om en tur til Walt Disney World. I november fik hun omsider mulighed for at tage afsted med familien på fire.

Turen gav Kindell, der er ansat i en bank i Bear i delstaten Delaware, et chok – især efter Disneys seneste prisstigninger. Todages billetter til Disney-parken løb op i 1.123 dollar (knap 8.000 kroner). Særlige billetter, der gør det muligt at springe køerne over, kostede yderligere 208 dollar (knap 1.500 kroner). Et måltid mad indtaget i selskab med udklædte Disney-figurer som Anders And og Andersine kostede 219 dollar (knap 1.600 kroner). To Mickey Mouse-boblestave kostede 60,68 dollar (godt 430 kroner).

»Det var voldsomt stressende for mig, at jeg hele tiden skulle tænke på, hvor mange penge vi brugte,« tilføjer Yvonne – selvom hun og hendes mand, der er chauffør i et supermarked, ikke selv skulle betale for det alt sammen. Hans forældre betalte for overnatninger på et hotel og flybilletter til børnene på henholdsvis ti og fire år. De samlede udgifter beløb sig til 3.000 dollar (godt 21.300 kroner).

Yvonne har ikke planer om at gentage besøget.

»Det mest magiske sted på Jorden« har længe føltes som et af de dyreste steder for mange amerikanere, men drømmen om en magisk familieferie har alligevel fået gæsterne til at strømme til. Da efterspørgslen steg i kølvandet på coronapandemien, sendte Disney priserne på himmelflugt, så en ferie i en af deres temaparker pludselig befandt sig uden for mange amerikanske familiers økonomiske rækkevidde.

Antallet af besøgende i parkerne er faldet i de seneste år, og også familier, der tidligere har været regelmæssige gæster, har aflyst deres »pilgrimsrejser«.

En dagsbillet for en voksen til Disneyland nåede for første gang op over 200 dollar (godt 1.420 kroner) i oktober. Nu koster den 206 (godt 1.460 kroner) dollar på de mest besøgte dage, hvilket er over 100 dollar (over 700 kroner) mere end på de knap så populære dage med den laveste takst.

For fem år siden var en »spring køen over«-billet gratis. Nu kan man vælge mellem tre forskellige slags lynbilletter, og den dyreste koster 449 dollar (3.200 kroner) pr. person om dagen. Hvis man ikke vil betale for en lynbillet, risikerer man at stå i kø i over en time ved de mest populære forlystelser, og dermed spilder man værdifuld ferietid.

En del ansatte i Disney er bekymrede for, at virksomheden er blevet afhængig af prisstigninger og efterhånden har nået grænsen for, hvad en normal amerikansk middelklassefamilie har råd til, oplyser ansatte beskæftiget med de forskellige priser. Interne diskussioner om, hvorvidt Disneys parker simpelthen har mistet følingen med børnefamiliernes hjerter og tegnebøger, finder sted oftere end før i tiden, oplyser de samme kilder.

Fra og med 2023 afslørede koncernens egne undersøgelser af besøgstallene i Walt Disney World og Disneyland, at antallet af gæster, der havde planer om at vende tilbage, var faldet markant. Antallet af besøgende i Disneys parker steg i regnskabsåret, der endte i september, med én procent, det er et fald på fem procent sammenlignet med året før. Indtægterne fra billetter, fødevarer og merchandise i amerikanske parker steg med tre procent i koncernens to tidligere regnskabsår og steg med fire procent i det kvartal, der sluttede i december.

Gratis ydelser er droppet

Den del, der omfatter Disneys temaparker og betegnes som »Experiences«, har fået større økonomisk betydning i de senere år. Den udgjorde 70 procent af Disneys samlede indtægter i regnskabsåret 2023, en stigning fra 41 procent i 2019 og fra 34,5 procent i 2018.

Koncernens indtægter på 3,1 milliarder dollar for de sidste tre måneder i 2024 var uændret sammenlignet med samme periode i tidligere år. I de amerikanske temaparker faldt besøgstallet med to procent, og driftsindtægterne faldt med fem procent på årsbasis – til dels på grund af midlertidige lukninger af Walt Disney World i forbindelse med orkaner.

For en familie med to små børn kostede et typisk firedages besøg i Walt Disney World inklusive ophold på et værdioptimeret Disney-ejet hotel 4.266 dollar (knap 30.400) i 2024 ifølge datafirmaet Touring Plans, der tilbyder hjælp med at planlægge besøg i temaparker. Denne pris, som ikke indbefatter kost og transportudgifter, er steget fra 3.230 (godt 23.000 kroner) dollar for fem år siden, justeret for inflation.

Næsten 80 procent af prisstigningerne skyldes højere udgifter til tjenesteydelser og ekstra fordele, som tidligere var gratis, blandt andet lynbilletter, og den øvrige stigning skyldes simpelthen, at Disney har hævet priserne hurtigere end inflationen i USA, fremgår det af tal fra Touring Plans.

Disney hævder, at tallene fra Touring Plans om prisen for et typisk firedages besøg er overdrevne og ikke tager højde for de rabattilbud, der er til rådighed. En firedages tur for en familie på fire vil om efteråret koste så lidt som 3.026 (godt 21.500 kroner) dollar, eksklusiv kost og transportudgifter, oplyser koncernen, og gæster behøver ikke at købe lynbillet for at få det fulde udbytte af besøget.

Hugh Johnston, Disneys økonomichef, udtalte under en investorkonference i december, at koncernen har forsøgt at holde priserne stabile især for de billigste tilbud i parkerne, og at de fleste prisstigninger er knyttet til dyrere pakketilbud eller de mest populære ferieperioder. Koncernen har anvendt »en klog prispolitik«, anførte han, især i den lavere ende af markedet.

»Vi vil gerne bevare kontakten med den type familie og gøre det til en god vane at besøge Disneyland eller Disney World ikke kun én, men mange gange,« sagde Johnston.

Turismeeksperter og en del ansatte i Disney-koncernen mener, at der er risiko for at miste fremtidens kunder og unge familier med lavere indkomster.

»Disney er faktisk begyndt at spise sit eget sædekorn,« siger stifteren af Touring Plans, Len Testa.

Uden for rækkevidde

Priserne er steget støt og roligt i de mange år, der er gået, siden Walt Disney i sin tid fik ideen til parkerne som en forholdsvis billig legeplads for amerikanske familier – et sted, hvor de kunne leve sig ind i Disney-tegnefilmenes drømmeverden.

Vedvarende prisstigninger har været kernen i Disney-parkernes strategi i flere årtier og har også i lang tid givet anledning til interne debatter i koncernen. Michael Eisner, der var Disneys leder i 20 år fra 1984, tredoblede priserne for adgangsbilletter til cirka 60 dollar (knap 430 kroner), men var også manden bag enorme udbygninger af parkerne og opførelsen af nye hoteller.

Da Eisner forsøgte at hæve prisen for parkering fra én dollar om dagen (svarende til cirka tre dollar i dag), mødte han massiv modstand fra flere af bestyrelsesmedlemmerne, som mente, at det var i modstrid med Walt Disneys visioner.

Nu koster det mindst 30 dollar (knap 215 kroner) om dagen at parkere ved parkerne.

Fleredagesture til Walt Disney World – især hvis det er inklusive overnatninger på et Disney-ejet hotel – er nu uden for mange amerikanske familiers rækkevidde, fremgår det af en analyse udarbejdet til The Wall Street Journal af Touring Plans.

Disney oplyser, at temaparkerne er økonomisk overkommelige for middelklassefamilier og tilbyder både priser for forskellige produkter og skiftende tilbud hele året, som også er overkommelige. Priserne justeres for at regulere tilstrømningen, og koncernen tager selv højde for de stigende omkostninger ved at drive parkerne, der stammer fra inflationen.

Flertallet af de adspurgte i en tilfredshedsundersøgelse af Walt Disney Worlds gæster svarede, at de fik god værdi for pengene, oplyser Disney-koncernen.

»Det allervigtigste, vi hører fra de millioner af besøgende, der gæster vores parker hvert eneste år, er, hvor meget en Disney-ferie betyder for dem, og vi tilbyder helt bevidst en lang række forskellige billetter, hoteller og måltider for at kunne tage imod så mange gæster som muligt, uanset hvad deres budget er,« siger Josh D’Amaro, der er formand for Disneys Experiences-afdeling, der også omfatter parkerne.

»Vi er også helt på det rene med, at i en tid med inflation er det særlig vigtigt at gøre det muligt for familierne at spare på deres besøg hos os,« tilføjer han.

For mange af gæsterne er en tur til Disney indbegrebet af en amerikansk ferie, og de mener derfor også, at pengene til den er godt givet ud, selvom priserne stiger. For disse superfans findes der ingen erstatning for en klassisk rutsjebane som Space Mountain eller for at posere til familiefotos sammen med figurer fra Marvel, Pixar eller Star Wars.

Doug Damoth, der bor i Brooklyn og arbejder i serviceafdelingen på et universitet, begyndte at tage sin datter med til Walt Disney World i 1992, da hun var to år. Nu tager han og hans kone, der er vokset op med klassiske Disney-film i 1960erne, deres syvårige barnebarn med hvert andet år.

»Det er jo en dejlig oplevelse af den gamle verden,« siger Doug og tilføjer: »Man morer sig og behøver ikke at bekymre sig om noget.«

Disneys rivaler, deriblandt Universal Studios og mindre temaparker som Cedar Fair og SeaWorld, har også hævet billetpriserne for at tjene penge på den stigende efterspørgsel i kølvandet på pandemien. Hos Disney sporer man »en vis bekymring for, at man har presset markedet så hårdt som overhovedet muligt«, forklarer Doug Creutz, der dækker koncernen hos investeringsbanken TD Cowen.

Dan McCarthy tog før i tiden sin familie på fire med til Walt Disney World mindst én gang om året, men efter pandemien har han foretrukket at holde ferie i Europa i stedet for. Sidste år solgte han sit medlemskab af Disney Vacation Club, et timeshareprogram på Disney-feriesteder, og tilbragte i stedet tre uger som turist i Holland.

»Det, man får for pengene, er simpelthen ikke nok,« siger Dan McCarthy, der er softwareingeniør i det centrale North Carolina.

Nye tilbud

Da Bob Iger tog over som topchef i 2005, videreførte han Eisners investeringer i udvidelser af temaparkerne. Billetpriserne i USA steg som regel i takt med inflationen ifølge Disneys ledelse og analytikere.

Under coronapandemien iværksatte Igers efterfølger som topchef, Bob Chapek, en ny strategi, der skulle kapitalisere på efterspørgslen på parkerne, så snart restriktionerne blev ophævet.

Chapek og D’Amaro, formanden for Experiences, indførte et online reserveringssystem, der begrænsede antallet af dage, som medlemmer med årskort kunne besøge parkerne, og til gengæld gav fordele til besøgende, der brugte flere penge på dagsbilletter og merchandise.

Disney fjernede visse frynsegoder, som før havde været gratis, for eksempel lufthavnsbussen Magical Express og reservationssystemet i forbindelse med »spring køen over«-billetter. Kun en tredjedel af hotelgæsterne benyttede lufthavnsbussen, da den blev nedlagt, oplyses det.

Man begyndte derefter at sælge nye fordelsbilletter, for eksempel den såkaldte Genie+, det oprindelige navn på den »spring køen over«-billet, der nu hedder Lightning Lane Multi Pass.

Et Disney-dokument, der blev afsløret under en hacking af koncernens interne Slack-kommunikationssystem i sommer, tydede på, at Genie+-billetterne havde indbragt over 724 millioner dollar før skat mellem oktober 2021 og juni 2024 alene for Walt Disney World.

Chapek blev hængt ud på nettet for det, som trofaste Disney-fans opfattede som utidig grådighed. Men fansene blev ved med at komme, og parkafdelingen satte nye rekorder for kvartalsomsætning og -overskud.

Da Iger vendte tilbage til koncernen i november 2022, efter at Chapek var blevet fyret, var han forståeligt nok bekymret for, om en virksomhed, der engang var berømt for magiske familieferier, nu var ved at blive berygtet for prispres.

Kort efter at Iger var tilbage i koncernen, indkaldte han til et møde i Disneys hovedkvarter i Burbank, Californien, og bad D’Amaro om at udarbejde en liste over initiativer, som koncernen kunne sætte i værk for at få de mange fans og deres goodwill tilbage. Det oplyser kilder, der deltog i mødet.

Koncernen kunne eksempelvis tilbyde billigere parkering eller flere dage uden for ferierne med billigere billetter, foreslog chefen for parkerne. Den kunne også fastfryse temaparkernes regelmæssige prisforhøjelser, men det ville koste koncernen flere hundrede millioner dollar.

Iger valgte at genindføre gratis natparkering på Walt Disney Resort-hoteller og at sælge billigere billetter uden for de mest pressede perioder. De regelmæssige prisstigninger fortsatte. En talskvinde for Iger har meddelt, at han ikke har ønsket at deltage i et interview i forbindelse med denne artikel.

Vækstmaskine

Et år senere begyndte Disney at få alvorlige betænkeligheder ved de stigende udgifter ved at besøge parkerne, oplyser forhenværende ansatte, som deltog i drøftelserne om sagen. Resultatet af en undersøgelse af besøgende i Walt Disney World og temaparkerne i Californien har vist, at antallet af Mickey Mouse-fans, der planlægger et nyt besøg, er faldende.

Problemet blev rejst over for Iger, oplyses det af kilder med indblik i sagen, men parkerne gik stadig strygende. Experiences-afdelingen var blevet koncernens primære pengemaskine i 2022 i stedet for den skrantende kabel-tv-forretning.

Internt blev der arbejdet på prisfastsættelse, reklamering og forbrugerundersøgelser hele foråret sidste år med henblik på at forbedre resultatet af undersøgelserne af gæsternes ønske om at komme på besøg igen, oplyses det af pålidelige kilder.

I sommeren 2024 begyndte Disney at advare investorerne om, at tilstrømningen var aftagende – en tendens, der kunne observeres i hele temaparkindustrien. Koncernens aktiekurs faldt stejlt i august, da Disney meddelte, at overskuddet af parkerne var begyndt at stagnere på grund af forbrugernes usikkerhed, som man forventede ville vare ved i endnu et par kvartaler.

I de senere måneder har Disney reklameret med tidsbegrænsede tilbud på børnebilletter til 50 dollar (godt 350 kroner), tilbudsophold på Disneys feriehoteller, gratis familiefotopakker i parkerne og en frisk runde tilbud på hotelophold.

Johnston, Disneys økonomichef, betegnede i sommer den faldende efterspørgsel som et midlertidigt tilbageslag og sagde, at forbrugerne nu var kommet på højkant igen. En stribe nye attraktioner og store udvidelser, som blev omtalt ved en sammenkomst for fans tidligere i år, vil gøre det muligt at hæve priserne igen, uden at det lægger en dæmper på efterspørgslen, siger han.

Det er dog også en mere generel opfattelse hos amerikanske familier, at oplevelsesferier i det hele taget er ved at blive for dyre, fremgår det af en undersøgelse for nylig blandt over 2.000 amerikanske husholdninger udført af Harris Poll for The Wall Street Journal.

Undersøgelsen afslører, at 74 procent af de adspurgte mener, at oplevelser som krydstogter, forlystelsesparker og besøg på Disney-feriesteder er uden for deres økonomiske rækkevidde. Undersøgelsen tydede samtidig på, at billigere, mere naturrelaterede ferier vinder frem på bekostning af de dyrere feriesteder og temaparkbesøg.

Blandt dem, der oplyste, at de har skåret ned på Disney-ferier, var prisen den almindeligste årsag – 59 procent svarede, at Disney-oplevelsen var blevet for dyr, mens 27 procent oplyste, at de ikke var interesserede i den, og 14 procent forklarede, at de ikke havde tid. Disney oplyser, at Harris Poll-undersøgelsen er »mangelfuld og vildledende« og stiller Disney i et ufordelagtigt lys.

Flere må låne til et besøg

I en undersøgelse fra juni blandt 2.000 familier udført af Lending Tree, en udlånsvirksomhed på nettet, konstateres det, at 45 procent af de gæster, der aflagde besøg på Disney-feriesteder med børn, måtte sætte sig i gæld for at kunne gennemføre turen.

I det forløbne efterår sendte Disney selv et spørgeskema på 47 sider ud til medlemmer af koncernens Disney Vacation Club-timeshareprogram. Spørgsmålene drejede sig for det meste om gæsternes økonomi og rejsevaner.

Et af spørgsmålene handlede om, hvor sandsynligt det var, at den adspurgte ville »modtage eller skulle administrere en arv« eller »opleve tab af et familiemedlem eller en nær pårørende« inden for de kommende fem år.

En pænt stor arv var da også den eneste mulighed for Melissa Buckley i Cedar Lake, Indiana, der gerne ville på besøg i Walt Disney World i december. Melissa, der arbejder i en indkøbsafdeling i olieindustrien, havde sparet op i cirka ti år for at kunne tage sin familie på fire med, men der kom hele tiden uforudsete regninger dumpende ind af brevsprækken.

De kørte ved daggry første juledag med kurs mod Orlando og med køletasken fuld af madpakker. Det samlede budget, inklusive firedages parkeringsbilletter, ekstra »spring køen over«-billetter, et dagligt måltid på restaurant om dagen og et hotelværelse til to voksne og to børn på henholdsvis ni og syv, var 6.000 dollar (godt 42.700 kroner).

»Det havde vi aldrig været i stand til at spare op til,« siger Melissa.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

DR har sikkert intet lært af kryolitfadæsen – måske en dokumentar om DRs omsætning de seneste 100 år kan hjælpe
2/15/2025

Midt i den berettigede storm på Danmarks Radios dokumentar »Grønlands hvide guld« er det trods alt værd at stoppe op, når DR trods alt anerkender kritik. Det har statsmediet aldrig været så gode til.

Og det er heller ikke lydhørhed, som har præget DRs eller dokumentaristernes reaktion på den sønderlemmende kritik af at kaste uvederhæftige tal for Danmarks økonomiske gevinst af kryolitudvindingen mellem 1854 og 1990 ind i den grønlandske valgkamp.

Derfor respekt for, at DR-nyhedsdirektør Sandy French lægger sig ned og erkender, at DR ikke er lykkedes med deres ambitionen om at skabe »en god og lødig debat med flere nuancer om den historiske relation mellem Danmark og Grønland«, siger French og tilføjer:

»I stedet for er det primært blevet DR, der er blevet omdrejningspunktet for debatten. Derfor må vi konstatere, at vi ikke er lykkedes med det, vi har sat os for. Det er jeg virkelig ærgerlig over og ked af,« siger Sandy French til Berlingske

Det kan jeg godt forstå.

Lad os derfor blive i det konstruktive spor og hjælpe DR med at forebygge, at den slags sker i fremtiden.

#1. Lad være med at regne baglæns

DR er fanget med fingrene i kagedåsen. Alle, der har set »Grønlands hvide guld«, kan se, at arbejdet med at finde tallet 400 milliarder kroner er en hovedmotor i hele udsendelsens dramaturgi. 

Man må ikke udsætte sig for det tåkrummende, plagsomme og pinagtige at blive undsagt af sine kilder, når først man har bragt sin historie eller fortælling, som det sker for historikeren Naja Graugaard og hendes researchassistent Marie-Louise Skov Nielsen. Graugaard skal forestille sig at være forskningsbaseret.

»Jeg har trods alt prøvet en del interview, og jeg fornemmede klart, at jeg ikke leverede det, som dokumentarholdet ønskede,« siger professor i økonomi, tidligere overvismand og formanden Grønlands økonomiske råd, Torben M. Andersen, i dag.

Det er tillige kommet frem, at han flere gange har advaret DR om at bruge tallene, som de endte med at gøre.

Professor emeritus i økonomi Martin Paldam, der blandt andet har forsket i Grønlands økonomi, skriver i Jyllands-Posten, at han har oplevet det samme:

»Da jeg begyndte at forklare tingenes sammenhæng, havde det ingen interesse, og intet af det, jeg sagde, blev bragt. Det var tydeligt, at projektet havde en anden dagsorden. Hertil havde man brug for en (ukendt) indisk imperialisme-teoretiker, der aldrig havde beskæftiget sig med Grønland,« skriver han i Jyllands-Posten.

#2. Arbejdsmarked og værdiskabelse er den økonomiske journalistiks svar på Mellemøsten

Der er noget smukt ved at forsøge at sammensatte en gigantisk problemstilling i et enkelt tal. Det er også modigt.

Det er sært, at folkene bag »Grønlands hvide guld« ikke tænkte over, at det lige præcis er Torben M. Andersens spidskompetence. 

Da han var formand for Velfærdskommissionen for 20 år siden, sammenfattede han udfordringen for velfærdssamfundet i ét tal – nemlig hvor meget arbejdsudbuddet skulle stige for at gøre dansk økonomi holdbar. I Velfærdsaftalen fra 2006 leverede politikerne et løft i arbejdsudbuddet på 125.000 i 2040. Man skal være meget, meget dygtig for at kunne og turde det.

I journalistik er der et par gode leveregler om at benytte tal.

Den ene er altid at huske, at mange økonomiske sammenhænge er så indviklede, at man skal være yderst forsigtig. Min egen regel har hidtil været altid at huske på, at arbejdsmarkedspolitik er erhvervsjournalistikkens svar på Mellemøsten. Alt, hvad er hvidt, kan være sort – og omvendt. Jeg ved nu efter at have studeret debatten om »Grønlands hvide guld«, at det også gælder indsigten i et samfunds værdiskabelse.

Den anden regel – som jeg i min tid på Børsen døbte »Anders Krab-reglen« – er enkel. Hvis du sidder i valget mellem to tal, så tag altid det laveste. Det giver færre problemer. Tænk, hvis nu folkene bag dokumentaren havde brugt overskuddet i Kryolitselskabet i stedet for omsætningen til at fortælle deres historie, så ville vi måske have undgået dramaet om tallene og fået en nuanceret debat.

#3. Lad være med at sætte nogen til noget, hvis de er alt for forudindtagede

Naja Graugaards egen familiehistorie og hendes besøg i Arsuk og i minebyen Ivittuut er sådan set en fascinerende del af »Grønlands hvide guld«. Kæden hopper af i 48. minut af dokumentaren, da Danmarks gevinst på 400 milliarder kroner bliver et budskab, som Naja Graugaard skal sprede i Grønland og verden. Lige her er det ikke længere en tv-dokumentar, men journalistik. 

Det er et lavpunkt i dokumentaren at høre Naja Graugaard sige ja og ja, mens den tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen fejlagtigt fortolker de 400 milliarder kroner som et udtryk for, hvad Danmark har tjent på kryolitten, og samtidig holde det pilskæve tal op mod Danmarks bloktilskud til Grønland. 

I udsendelsen slår Torben M. Andersen kort og godt fast, at man slet ikke kan sammenligne bruttotallet omsætning med nettotallet bloktilskud.

Naja Graugaards egen forudindtagethed i forhold til Danmark og rigsfællesskabet skulle være deklareret, når hun eksempelvis allerede i 2023 til mediet knr.gl på forhånd har fældet dom i spiralsagen i Grønland: 

»(…) vi bør begynde at betragte de her systematiske spiralovergreb mod grønlandske kvinder som i kategorien af et folkemord,« har Naja Graugaard sagt, før der foreligger en officiel undersøgelse

Det er friskt at lade Naja Graugaard fortolke den økonomiske indsigt i, hvad nogle gamle regnskabstal siger om noget helst – og om tallene er store eller små. Det er heller ikke smart, når Graugaard mødt med kritik fra landets bedste økonomer kalder sin kritikere for nogen, der ikke forstår noget af noget.

#4. Her er, hvad DR så slet ikke skal gøre

Indsigten herfra er derfor, at DR belært af indsigterne ovenfor ikke skal søsætte eksempelvis denne liste af dokumentarer:

  • Debattøren Emma Holten er ikke den rette til at lave dokumentaren om hekseprocesserne i Danmark 1540-1648, hvor tallet er kirkens omsætning omregnet til nutidsværdi.
  • Den aktivistiske generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, og den aktivistiske investeringsdirektør i Akademikerpension, Anders Schelde, er ikke de rette til at lave dokumentaren om starten på Danmarks olie- og gaseventyr i Nordsøen i i 1960erne og 1970erne, hvor tallet er omsætningen i A.P. Møller – Mærsk A/S dengang omregnet til nutidsværdi.
  • Enhedslistens Pelle Dragsted er ikke den rette til at lave dokumentaren om stavnsbåndet 1730-1800, hvor tallet er herregårdenes omsætning omregnet til nutidsværdi.
  • Formanden for regeringens medieansvarsudvalg, den tidligere Venstre-minister Søren Pind, er ikke den rette til at lave dokumentaren om trykkefrihedens gennembrud i Danmark 1770-1849, hvor tallet er de private mediers omsætning omregnet til nutidsværdi.
  • Og nej, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er heller ikke manden til at fortælle Danmarks Radios 100-årige historie, hvor tallet er DRs omsætning 1925-2025 omregnet til nutidsværdi. Det kunne ellers være sjovt, for omsætningen – som mest er danskernes betaling til DR – rammer formentlig også mindst 400 milliarder nutidskroner og på kun 100 år – og det er tilmed beskattede nettomidler, så det faktiske tal er to-tre gange større.   

Jeg håber virkelig ikke, at DRs kommende dokumentar »Slave af Danmark« har tænkt sig at rode med tal igen. At dømme efter beskrivelsen af dokumentaren, som kaldes en »stjernespækket, gribende og barsk dramadokumentar«, kan man desværre frygte en ny omgang tendentiøs og aktivistisk tv fra DRs dokumentarafdeling.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Atomkraft har været ude i kulden i årevis. Nu gør energikilden comeback – også på aktiemarkedet
2/15/2025

Atomkraft, nej tak!

Sådan har det siden 1970erne lydt i debatten om, hvorvidt vi skal have atomkraft i Danmark.

Men de seneste år har atomkraft gjort comeback. Også på aktiemarkedet.

For mens udbuddet af atomaktier er begrænset, har stigningerne været store.

Amerikanske NuScale Power er steget med mere end 700 procent alene det seneste år. Aktierne i Texas-selskabet Vistra Corp er blevet 300 procent mere værd.

Den relativt unge virksomhed Oklo faldt mere end 50 procent, da den i maj blev noteret på den amerikanske børs. Siden da er den steget med 750 procent.

Årsagen til de enorme stigninger er en ny politisk velvilje og en hastig udvikling i nye teknologier.

Det bidrager også til, at man hos den amerikanske investeringsbank Citigroup lige nu ser »optimistisk« på fremtiden for atomkraft.

»Atomkraft har længe været en fortælling i Østen med Rusland, Kina og Indien. Men nu er vinden vendt, og de vestlige lande har igen fået øjnene op for atomkraft og er derfor i gang med at øge kapaciteten,« siger råvarestrateg Arkady Gevorkyan til Berlingske.

Pludselig var energisikkerhed på dagsordenen

En af de ting, som er med til at sikre medvind til atomkraft, er – paradoksalt nok – modvind til andre energikilder.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 befandt Europa sig pludselig i en ny virkelighed, hvor rigelig og billig energi fra Rusland ikke længere var en mulighed. Det gælder især for Tyskland, hvor en stor del af fremgangen i industrien har været afhængig af netop dette.

Før krigen blev 40 procent af naturgassen, en fjerdedel af olien og halvdelen af den brændte kul i Europa importeret fra Rusland. Og pludselig manglede Europa en stor del af den energi, som der tidligere var overflod af.

En del af løsningen skulle være Europas satsning på grønne energikilder.

Hidtil har sol- og vindenergi været de to dominerende spillere på det grønne felt. Det vil de også være fremover. Men de seneste år er der blevet sat mere fokus på de mangler og udfordringer, som de to energikilder står overfor. Det har især været »nedetiden« på de grønne energikilder – altså den tid, hvor der ikke produceres strøm.

Og det er netop her, at atomkraften kommer ind i billedet, fortæller Arkady Gevorkyan.

»Fordelen – og det smukke – ved atomkraft er, at reaktorerne kan bygges og produceres alle vegne. Selv i Arktis. Atomkraft er ikke begrænset af, om solen skinner, eller om vinden blæser,« siger han.

Ifølge beregninger fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs kører solcelleanlæg kun omkring seks timer om dagen i gennemsnit, mens det er ni timer for vindmøller. Der er med andre ord rigtig meget »nedetid«.

Den syge mand lukkede – men fortryder nu

Men alligevel er det kun 12 ud af 27 EU-lande, som bruger atomkraft til at producere el. En fjerdedel af det samlede elforbrug blev produceret af atomkraftværker i 2023, og i 2004 var det en tredjedel. Samtidig er mange af kraftværkerne gamle og slidte og kræver derfor massive investeringer.

I Tyskland lukkede og slukkede de sidste atomkraftværker i 2023, men i Frankrig bliver størstedelen af elektriciteten stadig produceret på atomkraftværkerne. Frankrig er et af de europæiske lande, hvor modstanden mod atomkraft har været mindst. Det skyldes i høj grad, at der ikke har været adgang til hverken kul, olie eller gas. Atomkraften har været eneste måde at sikre energiuafhængighed.

Franskmændene producerer også halvdelen af den el, som kommer fra atomkraft i EU. Om blot 15 år forventes en fjerdedel af energien i Frankrig at komme fra atomkraft.

Samtidig er en genåbning af de nu lukkede atomkraftværker kommet på dagsordenen hos flere tyske partier. Blandt andet hos Kristendemokraterne, CDU, som er favoritter til at vinde forbundsvalget senere i februar.

I Polen bygges der nye atomkraftværker og det samme i Sverige, der igen vil være en »førende atomkraftnation« og planlægger at bygge ti nye reaktorer inden 2045.

Atomkraften blev da også – under stor debat – i 2022 indlemmet i EUs grønne taksonomi, der bestemmer, hvad der er bæredygtig energi.

Også på COP28-mødet i 2023 underskrev 25 lande en deklaration om at tredoble forbruget af atomkraft frem mod 2050. Det betyder, at der globalt set skal installeres 50 gigawatt ny atomkraft hvert år, hvilket er 50 procent mere end hidtidige rekordår, som blev set i 1980erne.

Teknologigiganterne er de store strømslugere

Men selvom der er en ny medvind til atomkraft i Europa, halter vi også her efter USA og Kina.

I USA er diskussionen om atomkraft de seneste år blusset voldsomt op.

Det amerikanske energiministerium anslår, at USA har brug for mere end 200 gigawatt ny atomkapacitet i løbet af de kommende 20 år for at nå i mål med målsætningen om, at nettoudledningen af drivhusgasser skal være nul i 2050. Det er dobbelt så meget som den eksisterende kapacitet. En kapacitet, der har taget 65 år at opbygge.

Den store vækst i efterspørgslen efter el kommer på grund af de enorme stigninger i udrulningen af datacentre, udvidelse af produktionskapacitet og et generelt skifte til elektrificering af transport, opvarmning og nogle industrielle processer.

Især de såkaldte chatbotter sluger energi. En søgning på ChatGPT kræver i gennemsnit ti gange så meget energi som en søgning på Google.

I efteråret indgik blandt andet Microsoft, Amazon og Google aftaler med atomselskaberne Constellation Energy, Kairos Power og X-Energy om levering af atomkraft til teknologigiganternes datacentre.

Tidligere i år annoncerede Donald Trump så, at et konsortium med japanske SoftBank Group, ChatGPT-ejer OpenAI og it-giganten Oracle i spidsen vil skyde mere end 3.600 milliarder kroner ind i en massiv satsning på kunstig intelligens, herunder bygning af datacentre. Og det kan blive godt nyt for udbyderne af atomkraft.

Ikke en tendens, som vil vende

For selvom atomkraften har opbakning fra begge partier i USA, er Trump alligevel en ekstra tand positiv over for atomkraft.

»Allerede under Trumps første præsidentperiode var støtten tydelig. Hele bølgen af investeringer i atomkraft begyndte under den første Trump-administration. Han var også ude med økonomisk støtte, som så blev fulgt op af Bidens Inflation Reduction Act,« siger Arkady Gevorkyan.

Og den støtte ventes at fortsætte.

»Jeg tror ikke, at det er en tendens, som vil vende. Og jeg tror, at Trump kommer til fortsat at prioritere atomkraft sammen med de andre fossile brændsler,« fortsætter han.

Også i Frankrig har præsident Macron meldt ud, at landet vil investere 800 milliarder kroner i udviklingen af kunstig intelligens.

Og netop datacentrenes efterspørgsel efter el forventes ifølge Goldman Sachs at stige med 160 procent frem mod 2030.

I et scenario, hvor 60 procent af den stigning kommer fra såkaldte termiske kilder som naturgas, vil det kunne føre til en udledning af, hvad der svarer til 0,6 procent af verdens nuværende energiudledninger.

Hvis målsætningen om ingen udledninger skal nås, uden at gå på kompromis med udviklingen af den kunstige intelligens, er der derfor behov for atomkraft, mener flere eksperter.

Den store gamechanger

Modsat vind- og solenergi har atomkraft ikke et særligt stort pladsbehov. Et atomkraftværk, der årligt producerer 1.000 megawatt, kræver omkring tre kvadratkilometers plads. Det er meget, men væsentligt mindre, end der kræves ved eksempelvis vindmølle- eller solcellefarme.

Og med en helt ny type atomreaktorer, de såkaldte små modulære reaktorer (SMR), der er på størrelse med en container, kommer fremtidens atomkraft til at fylde endnu mindre. Netop SMRerne er den type atomkraft, som mange af teknologigiganterne satser på.

De kan nemlig masseproduceres og placeres på fabrikker og datacentre, der allerede er opført.

Til gengæld producerer de også mindre energi. Mens et traditionelt atomkraftværk producerer mellem 1.000 og 1.600 megawatt, producerer de nye små reaktorer omkring 300 megawatt. Det er dog nok til at forsyne en by som Aalborg.

»SMRer bliver billigere på sigt, når produktionen kommer op i større skala, og så er de nemmere og hurtigere at producere og opsætte. Det er to af de største udfordringer, som atomkraften har stået over for de seneste år,« siger Arkady Gevorkyan.

Ifølge ham kommer en stor del af optimismen om SMRerne nemlig fra de lavere omkostninger.

Ifølge Arkady Gevorkyan koster det i omegnen af 15.000 dollar at producere en megawatt strøm på de største kraftværker, mens det på nuværende tidspunkt ligger på omtrent halvdelen på SMRer.

»Men det amerikanske energiministerium forventer, at det kan komme helt ned til 3.000 dollar pr. megawatt. Til sammenligning koster samme mængde gas mindre end 1.000 dollar. Så det er stadig dyrere, men væsentligt billigere end tidligere,« siger han.

»Derudover er der bedre sikkerhed omkring de små reaktorer. De kan reelt opbevares under jorden, så hvis der skulle ske noget, ville det være meget mere kontrolleret,« tilføjer han og forklarer, at sikkerhedsaspektet er en af de største fordele ved SMRer.

Her er investeringsmulighederne

Der er flere måder at satse på atomkraften ud fra en investors vinkel. Men det kan være svært at finde direkte atomkraftselskaber at investere i, for mange er ikke børsnoterede, men enten statsejede eller på hænder uden for børsmarkedet.

En af de mest kendte virksomheder, der er noteret på den amerikanske børs, er Constellation Energy. Men også Vistra Corp er et af de navne, der typisk bliver nævnt, når snakken falder på atomkraft. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse virksomheder ikke sælger udelukkende atomkraft.

Eksempelvis kommer to tredjedele af omsætningen i Constellation Energy fra atomkraft. I Vistra Corp er det omkring en femtedel.

Derudover findes der canadiske Cameco, NexGen Energy og NuScale Power.

Alternativt kan investorer søge mod de mere brede kurve af atomaktier som eksempelvis VanEck Uranium and Nuclear Technologies ETF. Her investerer man også i uran, som er det brændstof, der bruges i atomkraften.

Der er stadig mange udfordringer forude for atomkraften. Ofte er projekterne forsinkede, og budgetterne skrider. Men hvis man som investor tror på, at der kan være en fremtid, hvor atomvirksomheder igen kan få en storhedstid, kan man måske overveje, om det igen er tid til at sige:

Atomkraft, ja tak!

Naturen kan give indsigt og modstandskraft til kriseledelse
2/15/2025

Kriser er kraftfulde størrelser. En krise, der skal håndteres på arbejdet, kan ofte mærkes som fysiske reaktioner i hele kroppen. Hjertebanken, fugtige håndflader, dele af hjernen, der lukker ned. 

Oplevelsen af at miste kontrol er ubehagelig, og den hastigt aftalte kriseplan kommer nemt til at fokusere på at få problemerne til at gå væk hurtigst muligt. Forståeligt nok. Kriser er uventede, uvenlige og uvelkomne forstyrrelser i vores i forvejen travle arbejdsliv. Men de kan også være guld værd.

I naturen er kriser en naturlig del af livets cyklus. Hvis noget ikke længere er bæredygtigt og følger med udviklingen, må det transformeres. I vores arbejdsliv kan man anskue det sådan, at en krise er blevet til en krise, fordi vi ikke har været klar til at acceptere den nødvendige forandring, som krisen er et udtryk for.

Den kraftfulde forandringsenergi i krisen kan til gengæld blive et brag af et startskud til at begynde en nødvendig tilpasning. Til at finde nye måder at arbejde på. Til at skabe sunde relationer og til at skabe positive forandringer i organisationen og i omverdenen rundt om. Det er der et enormt behov for.

Intet tyder på, at der bliver færre kriser at forholde sig til i fremtiden. Eller at de bliver lettere at håndtere, hvis vi fortsætter vores traditionelle tilgang. Verdens beslutningstagere har i et par år talt om »vilde problemer« og »polykriser«. 

Det er tæt forbundne og dybt sammenvævede problemstillinger, der ikke kan løses hver for sig. Eller som en af grundlæggerne af den systemiske organisationstænkning Russell L. Ackoff har konstateret: Ledere løser ikke enkle, isolerede problemer; de håndterer rod.

Komplekst rod under pres

At lede mennesker og organisationer sikkert og klogt gennem kriser er at håndtere komplekst rod under pres. Det kræver blandt andet et opgør med »den selvsikre planlægningsledelse«, som forfatter og ledelsesrådgiver Christian Ørsted beskrev i klummen »Hvordan leder man i en uforudsigelig verden?«

Lineær tænkning og fast målstyring fungerer dårligt som instrument, når opgaven er at navigere i konstante forandringer, som ingen reelt kan gennemskue omfanget og rækkevidden af.

I årevis har jeg rådgivet i kriseledelse og omdømmevaretagelse ud fra interessentanalyser, triage-modeller og klassisk viden om krisekommunikation. De senere år har jeg flyttet en del af min ledelsesrådgivning ud i skoven, fordi de klassiske værktøjer ikke slår til. At få frisk luft til hovedet kan i sig selv gøre en forskel, og forskningen viser, at selv forholdsvis korte ophold i natur har en række positive fysiske og mentale effekter. 

Det er en gave, når vi er under pres. Derudover har naturen som levende system stået distancen i milliarder af år. Længe før noget menneskeskabt kom til. Den er en uudtømmelig kilde til viden om forandringer, som vi blandt andet kan få adgang til ved at tage svære problemstillinger med ud blandt fugle og træer og give os tid til at reflektere over dem der.

Evolutionært er det et grundvilkår, at alt konstant må tilpasse sig. At alt er forbundet i store og små økosystemer (ligesom vilde problemer). At alt er cyklisk og udvikler sig i en vekselvirkning mellem tilblivelse, tilvækst, forfald og forandring. Det er foråret, sommeren, efteråret og vinterens rytme. Netop årstiderne er en af de cyklusser, der tydeligt illustrerer det basale behov for balance mellem vækst, modning, høst og regenerering, og som også kan overføres til arbejdslivet.

I de fleste organisationer har vi en tendens til især at hylde innovation, udvikling og vækst. Det er forårets og sommerens spirende, brusende og blomstrende energi. Knap så meget hæder og ære tilfalder efterårets og vinterens energi, der handler om evaluering, læring, refleksion og restitution. 

Men intet ville kunne spire om foråret, hvis ikke vinterens dybe formuldningsproces omdannede efterårets visnede plantemateriale til ny næringsrig jord. Det glemmer vi ofte, når vi planlægger udviklingsforløb.

Kriseforebyggende ledelse

Laura Storm og Giles Hutchins beskriver i deres bog »Regenerativ ledelse«, hvordan fremtidens organisationer er cykliske, levende systemer, der hele tiden fornemmer og reagerer på både interne og eksterne tegn på ubalancer og retter dem op for at kunne være i en sund relation til sig selv og økosystemerne rundt om.  Det er kriseforebyggende ledelse. 

Inspireret af logikken i naturens rytmer og cyklusser kan man løbende undersøge: Er der noget, vi har holdt fast i for længe? Er der noget, vi forsømmer at udvikle? Er der ressourcer, vi har trukket for hårdt på for længe? Hvad er vi kommet til at slide op? Hvad må dø, for at vi kan gøre noget nyt?

I skoven er der hele tiden ting, der braser højlydt sammen, uden at vi tænker på det som en krise. Vi forstår udmærket, at en klint nødvendigvis må skride, når vandet har eroderet soklen til bristepunktet, og at træer med svage rødder vælter, når stormen raser. Sådan er naturens gang. 

Væltede træer giver plads og lys til, at nye skud kan spire frem, mens stammerne rådner og bliver hjemsted for vigtige kolonier af svampe og insekter. Sammenbruddet baner vej for nyt liv.

Hvis vi – i stedet for at frygte og kæmpe imod kriser – evner at identificere de ubalancer, der har skabt problemerne, kan vi rette op på dem. Så kan sammenbruddet blive begyndelsen på en ny måde at lede og være i verden på, hvor vi kontinuerligt tilpasser os og sikrer en sund relation til os selv og økosystemerne rundt om os. 

Det kan naturen hjælpe os med – samtidig med, at vi får frisk luft og masser af dagslys til at komme igennem de svære perioder.

Katrine Asp-Poulsen er topledelsesrådgiver og underviser i Naturbaseret Lederskab

Privatøkonomisk brevkasse: Forsøg på at slippe billigere i bo- og gaveafgift er en yndet sportsgren – men den er også farlig
2/15/2025

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære Allan Ohms

Inspireret af dine svar lørdag den 25. januar vedrørende spørgsmål om »Pengegaver og arveforskud« samt »Fordeling af arv som tilgodeser begge børn« vil jeg spørge, om følgende fremgangsmåde er velegnet og lovlig til at undgå en del af arveafgiften/boafgiften på p.t. 15 procent:

Min kone og jeg har to børn, som ifølge vores testamente skal dele den fremtidige arv ligeligt.

Da arven kan beløbe sig til et større beløb, vil børnene blive pålagt den gældende arveafgift på 15 procent af en væsentlig del af arven.

For at gøre den fremtidige arveafgift så lille som muligt – og af likviditetsmæssige grunde undgå at udbetale det årlige afgiftsfrie beløb i kontanter (cirka to gange 153.800 kroner i 2025) – vil vi i stedet hvert år udstede et dokument med en gave som forskud på arv svarende til det årlige afgiftsfrie beløb. Dokumenter dateres og underskrives af både min kone og mig.

I løbet af for eksempel ti år har hvert af børnene fået ti gange det afgiftsfrie beløb – sikkert omkring 1.700.000 kroner – uden at vores likviditet er blevet belastet! Samtidig undgår børnene at betale arveafgift af det pågældende beløb, når den tid kommer.

Fremgangsmåden er næsten for god til at være sand, men hvad siger du? 

Og i givet fald, hvordan skal det ikkeudbetalte arveforskud dokumenteres for, at skattevæsenet accepterer fremgangsmåden?

Med venlig hilsen

Skattetænkeren

Kære »Skattetænker«

Tak for dit finurlige spørgsmål – det er altid en fornøjelse at se kreative tilgange og opfindsomme løsningsforslag. Og det lyder jo umiddelbart som en fornuftig måde at minimere boafgiften, men jeg må desværre sige, at Skattestyrelsen ikke er begejstret for fiktive konstruktioner, der udelukkende tjener et afgiftsbesparende formål. 

Ja, endda så lidt begejstret, at der udover krav om betaling af afgift kan blive nedlagt påstand om straf. Du kan derfor godt spare dig de planlagte papirøvelser. Hvis din model var gyldig, så ville Nicolai Wammen miste mere end 7.000 millioner kroner om året.

Du kender sikkert udtrykket, »man kan ikke både blæse og have mel i munden«. Det stammer fra et konkret billede: Hvis du har mel i munden, vil det blive spredt ud og blæse væk, så snart du forsøger at puste. Tro mig, eller gør forsøget udendørs ;-)

På tysk siger man for eksempel, »Man kann nicht auf zwei Hochzeiten tanzen« (man kan ikke danse til to bryllupper samtidig), og på fransk findes udtrykket, »On ne peut pas avoir le beurre et l'argent du beurre« (man kan ikke både have smørret og pengene for det). Det svarer til det engelske, »You can't have your cake and eat it too« – altså, man må vælge mellem to ting, der gensidigt udelukker hinanden.

Men tak for en inspirerende lørdagstanke – den slags kreative vinkler gør altid rådgivningen lidt sjovere, og i denne tid har vi brug for at smile indimellem. 

Og som en – måske lidt ringe – trøst kan jeg sige, at du ikke er alene om at spekulere i at spare bo- og gaveafgift. Det er en yndet sportsgren, men Skattestyrelsen har set det og holder derfor skarpt udkig i dødsboer, ved familiehandler og ved gavedispositioner.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

www.forumadvokater.dk

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular:

Novo Nordisk var på vej til at overtage Danmark og erobre verdensherredømmet – men noget gik galt. Her er, hvad der skete
2/15/2025

Fortællingen om danmarkshistoriens hidtil største erhvervs- og børssucces, Novo Nordisk, har taget en drejning, som kommer bag på de fleste – ikke mindst de tusindvis af små og store investorer, som har satset deres sparepenge på selskabet.

De seneste knap otte måneder er selskabets markedsværdi faldet med næsten 45 procent eller lige godt 2.000 milliarder kroner fra rekordhøje tinder sidste sommer. End ikke et overraskende godt regnskab for halvanden uge siden har kunnet bremse kursfaldet. Alene i denne uge er kursen faldet med næsten ti procent.

Men hvordan er det kommet så vidt, og hvorfor ser end ikke et godt regnskab og optimistiske meldinger fra hovedkontoret i Bagsværd ud til at være nok til at vende udviklingen? Det forsøger Berlingske at finde svaret på.

Vi begynder med at skrue tiden tilbage til en sommerdag for knap otte måneder siden, nærmere bestemt tirsdag den 25. juni 2024.

Mens familien Danmark gjorde klar til at pakke feriekufferterne, stod Novo Nordisk og selskabets feterede topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, med verden i sin hule hånd.

Dagen forinden havde selskabet annonceret investeringer på 29 milliarder kroner i nye fabrikker i USA. Og denne tirsdag tikkede beskeden ind om, at vægttabsmedicinen Wegovy blev lanceret i Kina. 

Aktiekursen svingede sig op over den magiske kurs 1.000 for første gang siden et aktiesplit i september 2023 og satte dermed den 33. rekord siden august 2023.

Markedsværdien rundede svimlende 4.500 milliarder kroner. Novo Nordisk var med afstand Europas mest værdifulde selskab og tæt på at nå op i topti over verdens mest værdifulde selskaber. 

Men under overfladen var noget begyndt at ulme.

Succes uden fortilfælde

Forud var gået et år, hvor Novo Nordisk havde udviklet sig til en succes uden sidestykke i dansk erhvervshistorie.

Novo Nordisk var blevet verdensberømt i et omfang, som ingen dansk virksomhed tidligere har oplevet, og opmærksomheden om vægttab og vægttabsmedicin havde nået usete højder.

Lars Fruergaard Jørgensen var selv blev udråbt til årets person af den britiske finansavis Financial Times i december sidste år. En ære, der er tilfaldet store techstjerner og internationale toppolitikere gennem tiden.

Investorernes interesse for Novo Nordisk og vægttabsmarkedet voksede kraftigt i begyndelsen af 2024, husker Claus Henrik Johansen, der er stifter af og direktør i den børsnoterede investeringsfond Global Health Invest. Han har aktier i både Novo Nordisk, konkurrenten Eli Lilly og en række andre medicinalselskaber. 

»Novo Nordisk opjusterede vækstforventningerne hele tre gange i løbet af første halvår. Samtidig udvikler historien om fedmemarkedet sig fra at være et marked på omkring 50 milliarder dollar til at kunne være helt op til 150 milliarder dollar,« fortæller Claus Henrik Johansen.

»Der gik ligesom en fortælling i aktiemarkedet om, at det her bliver ikke bare stort. Det bliver rigtig stort,« tilføjer han. 

Da Novo blev penge værd, kom opmærksomheden

Kurt Jacobsen er professor emeritus, virksomhedshistoriker og forfatter til blandt andet bogen »Novo Nordisk«, som blev udgivet i marts 2023 i anledning af Novo Nordisks 100-års fødselsdag.

Mens investorer, små private såvel som store professionelle, holder blikket rettet mod de mere kortsigtede forventninger og nyheder, indtjeningsmarginer og price/earnings-ratio, så har en virksomhedshistoriker som Kurt Jacobsen det lange lys på. Men han mærkede også hypen.

»Det mærkelige var, at da min bog udkom på både dansk og engelsk, var der ingen, der ringede. Så røg Novo Nordisk op som det mest værdifulde selskab i Europa, og de opdagede det ude i verden. Jeg var i CNBC, og BBC sendte et filmhold over. Jeg blev endda ringet op af den russiske statslige tv-station,« fortæller Kurt Jacobsen.

»Det var først, da Novo Nordisk for alvor blev penge værd, at det gik op for folk, at der findes et selskab i Danmark, der hedder Novo Nordisk. Det var en meget underlig oplevelse,« tilføjer han.

Men benovelsen over Novo Nordisk holdt ikke. 

Allerede 26. juni – dagen efter den magiske rekord – var der dårligt nyt.

Et afgørende forsøg med et nyt lægemiddel mod for højt blodtryk og nyresygdom floppede, og Novo Nordisk måtte meddele, at selskabet indstillede projektet og måtte tage en nedskrivning på 5,7 milliarder kroner. Kursfaldet lød på beherskede to procent. Men nedstigningen fra tinderne var begyndt.

»Noget af det, aktiemarkedet hader, er skuffelser på finansielle nøgletal. Hvis virksomhedens tal adskiller sig bare lidt fra det, analytikerne har forventet, bliver markedet skuffet. Ser man på Novo Nordisks kvartalsregnskaber tre år tilbage, har der været lidt flere tilfælde, hvor Novo Nordisk har ligget under forventninger sammenlignet med Eli Lilly,« siger Claus Johansen.

Der lå altså allerede en lille flig af skepsis over Novo Nordisks evne til at ramme plet, allerede inden kursen begyndte at falde.

I løbet af foråret begyndte ærkerivalen, amerikanske Eli Lilly, også at presse Novo Nordisk efter at have lanceret det konkurrerende vægttabsmiddel Zepbound på det amerikanske marked, og Zepbound er i dag tæt på at have indhentet Wegovy, når vi taler receptudskrivning.

Den forholdsvis høje pris på både Ozempic og Wegovy i USA var kommet til debat, både i USA og herhjemme, takket være den amerikanske senator Bernie Sanders. Midt i juni kom det så frem, at Lars Fruergaard Jørgensen ville stille op til en høring i Senatet i september. 

Nye konkurrenter var også begyndt at røre på sig – heriblandt danske Zealand Pharma, som midt i juni kom med lovende forsøgsresultater på selskabets store vægttabshåb.

Det hele summede op, og da konkurrenten Roche midt i juli også kom med lovende data for et nyt vægttabsmiddel, som var under udvikling, faldt både Novo Nordisks og Eli Lillys aktiekurs.

Novo Nordisk fremlagde et stærkt kvartalsregnskab med en opjustering i begyndelsen af august, men opjusteringen var ikke så stor, som investorerne havde sat næsen op efter. Straffen kom prompte, og da dagen var omme, var Novo-aktien næsten 20 procent mindre værd end på højdepunktet i slutningen af juni.

Flere bekymringer dukker op

Hvis man ser på udviklingen i analytikernes forventninger til Novo Nordisks indtjening pr. aktie i de kommende to år, så begyndte de allerede i sensommeren 2024 at sænke dem, fortæller Claus Henrik Johansen.

Til gengæld voksede forventningerne til Eli Lillys indtjening pr. aktie betydeligt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at Eli Lilly er inde i en bølge, hvor selskabets indtjeningsmargin vokser takket være salget af de nye diabetes- og vægttabsmidler. 

Novo Nordisk derimod har historisk altid haft en høj indtjeningsmargin.

Men der var flere bekymringer på vej.

Novo Nordisks aktiekurs faldt blandt andet med mere end fem procent i september på grund af bekymring om mulige neuropsykiatriske bivirkninger ved vægttabsmedicinen med det festlige navn Monlunabant. Og kursen fortsatte med at sive frem til begyndelsen af november, hvor Novo Nordisk offentliggjorde regnskab for tredje kvartal.

Regnskabet blev positivt modtaget, men selskabets øverste finansdirektør, Karsten Munk Knudsen, kom til at ødelægge festen, da han fik formuleret sig på en måde, så der opstod usikkerhed om selskabets mulige salg i 2025. 

Nu havde Novo Nordisk mistet næsten en tredjedel, 31 procent eller godt 1.400 milliarder kroner, af sin markedsværdi siden slutningen af juni.

Største kursfald i mere end 20 år

Fredag den 20. december blev Novo Nordisk så ramt af det største kursfald i mere end 20 år, da selskabet offentliggjorde de første fase 3-forsøg med Cagrisema, der har været udråbt som en mulig afløser for Wegovy, når den populære vægttabsmedicin løber af patent om nogle år. 

På forhånd havde Novo Nordisks topledelse ved flere lejligheder sagt, at selskabet forventede, at Cagrisema kunne give et vægttab på 25 procent, men de foreløbige tal viste kun et vægttab på 22,7 procent.

Samtidig afslørede Novo Nordisk, at selskabet havde valgt et usædvanligt forsøgsdesign – en såkaldt fleksibel dosering – ved at give patienterne lov til at justere og lade være med at stige i dosis.

Straffen var ubarmhjertig. Kursen faldt med næsten 21 procent på en enkelt dag. Det svarer til omkring 500 milliarder kroner i mistet markedsværdi på en enkelt dag. Samlet havde Novo Nordisk nu tabt godt 42 procent eller knap 2.000 milliarder kroner på blot seks måneder.

Frustration og forvirring prægede billedet.

»Det er klart, at hele kommunikationen omkring Cagrisema har haft betydning. Der blev opbygget nogle forventninger, inden data kom. Da de kom, fik man indtrykket af, at det blev listet ud lige før jul. Der var måske nogen, der begyndte at fundere over, om de forsøgte at skjule noget. Der blev heller ikke afholdt noget telefonmøde,« siger Claus Henrik Johansen.

»Oveni kom der så ny information, man skulle forholde sig til, for det er ikke normalt, at man laver fleksibel dosering i et fase 3-studie,« tilføjer Claus Henrik Johansen. 

At kursfaldet blev så voldsomt, skyldes dog ifølge Claus Henrik Johansen også, at det bygger oven på en nedadgående tendens i aktien. 

Kursfaldet er heller ikke gået virksomhedshistorikerens næse forbi. Men her er reaktionen lidt anderledes. 

»Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt. Novo Nordisk har to gange tidligere oplevet lignende kursfald, i 1998 og 2002. Men det har begge gange været i helt andre situationer, hvor et vigtigt udviklingsprojekt måtte lukkes ned på grund af alvorlige bivirkninger, og hvor det kunne få betydning for den videre udvikling i selskabet,« siger Kurt Jacobsen. 

»Sådan er det jo ikke her. Novo Nordisk er i dag en utrolig stærk virksomhed både kommercielt, og når det gælder pipelinen,« tilføjer han.

Fra Novo Nordisks side var der stort set radiotavshed frem til offentliggørelsen af årsregnskabet i sidste uge.

Novo Nordisk afleverede et rekordregnskab, der overraskede markedet positivt, og som fik kursen til at stige. 

Verden ramler, men vi har styr på det

Budskabet på pressemøder og selskabets eneste livetransmitterede investormøde på dagen var tydeligt.

Selvom verden ramler, og aktiekursen er styrtdykket siden sidste sommer, er der styr på det hos Novo Nordisk. Der er fuld fart på salg og indtjening. Milliarddyre fabrikker bliver opført efter planen, og når det gælder nye lægemidler på vej, har selskabet »den stærkeste portefølje i industrien«, som Lars Fruergaard Jørgensen sagde.

Lars Fruergaard Jørgensen, Karsten Munk Knudsen og koncerndirektør med ansvar for kliniske forsøg Martin Holst Lange benyttede også lejligheden til at forsøge at forklare, hvorfor de mener, at Cagrisema har stort potentiale, og at forsøgsresultaterne ikke er skuffende, sådan som aktiemarkedet syntes. 

Lars Fruergaard Jørgensen understregede flere gange, at det ikke var en fejl at lave forsøg med Cagrisema med en såkaldt fleksibel protokol.

På investormødet fortalte Martin Holst Lange, at Novo Nordisk havde valgt at give patienterne i det store fase 3-forsøg mulighed for fleksibel dosering på baggrund af resultaterne fra de tidligere forsøg med medicinen. 

Det havde resulteret i, at kun 57 procent af deltagerne i forsøget var endt med at tage den højeste dosis Cagrisema.

Han fortalte også, at nærmere analyser af forsøgsresultaterne havde vist det overraskende resultat, at de, der havde taget lavere doser Cagrisema, var en slags »hurtige respondenter«, som havde tabt sig hurtigere og mere end dem, der endte på den højeste dosis. 

Det vil Novo Nordisk nu undersøge nærmere i et nyt forsøg, som bliver indledt senere i år. 

Selvom der var en vis forvirring over Novo Nordisks Cagrisema-forklaring, så det umiddelbart ud til, at aktiemarkedet tog positivt imod årsregnskabet og informationerne om Cagrisema-forsøget. 

Har tabt 2.000 milliarder kroner i markedsværdi

Kursen steg og lå dagen efter regnskabet næsten otte procent højere end 20. december, og flere analytikere forudså, at det så ud til, at bunden var nået.

Det har dog vist sig ikke at være tilfældet. Siden årsregnskabet er kursen faldet mere end 11 procent, og Novo Nordisks aktiekurs ligger nu igen godt 45 procent eller godt 2.000 milliarder kroner under rekorden fra juni sidste år.

For investoren Claus Henrik Johansen er både Novo Nordisks årsregnskab, prognoserne for 2025 og forklaringen på Cagrisema-forsøget positive nyheder. Han er også enig i, at vi kommer til at se et mere fragmenteret fedmemarked. 

Til gengæld er han mere i tvivl om, hvorvidt Novo Nordisk nu også rent faktisk er foran Eli Lilly i kapløbet om at udvikle nye vægttabsbehandlinger.

Ifølge Claus Henrik Johansen er der en række uafklarede spørgsmål, som aktiemarkedet først får svar på de kommende måneder og år, hvor forsøgsresultaterne kommer i en lind strøm.

»Et af de uafklarede spørgsmål er, hvilken rolle Cagrisema kommer til at spille for Novo Nordisk, og hvordan de vil positionere det på markedet og i forhold til deres andet vægttabsprodukt, Amycretin, som er nemmere at fremstille end Cagrisema, der består af to midler, som skal holdes adskilte i injiceringspennen,« siger Claus Henrik Johansen. 

Et andet uafklaret spørgsmål er, hvordan Amycretin, der består af et molekyle med dobbeltvirkning, kommer til at klare sig i forhold til Eli Lillys nye store håb, Retratutid, som består af et molekyle med tredobbelt virkning.

Retratutid har indtil nu vist imponerende vægttab i et mindre forsøg. Det samme har Amycretin. Eli Lilly er længere fremme i udviklingen af Retratutid, men spørgsmålet er, om Novo Nordisk vil kunne accelerere udviklingen af Amycretin. 

»De næste par år kommer der masser af data, som man skal holde øje med,« siger Claus Henrik Johansen. 

Et marked med mange hajer i farvandet

Derudover begynder resultaterne også at tikke ind fra en række andre større medicinalselskaber som Roche og AstraZeneca, der drømmer om at få foden indenfor på fedmemarkedet på længere sigt. 

»Det er et marked, hvor der begynder at være mange hajer, og hvor der kommer til at være meget støj i de kommende år,« siger Claus Henrik Johansen.

Han har ingen bud på, hvornår det vender for Novo Nordisk.

»Det ville jeg også gerne vide. Forhåbentlig snart. Ud over de usikkerheder, vi har talt om, så er hele den geopolitiske usikkerhed jo ikke noget, der taler til Novo Nordisks fordel. Lige nu siger markedet måske, at Eli Lilly som et amerikansk selskab står bedre end Novo Nordisk,« siger Claus Henrik Johansen.

Geopolitik og et hav af udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans folk de seneste dage får da også skylden for Novo Nordisks kursfald de seneste dage hos blandt andre Sydbank.

Spørger man virksomhedshistoriker Kurt Jacobsen, rykker de seneste otte måneders aktienedtur dog ikke ved fortællingen om Novo Nordisks succes. 

»Historien er ikke ændret. Det er selvfølgelig grimt for aktionærerne og for bestyrelsen sådan at se formuen ryge ned. Men det, som kendetegner Novo Nordisk, er fokus på den langsigtede gevinst, fordi virksomheden er fondsejet,« siger Kurt Jacobsen.

Ikke så meget slinger i valsen

Han ser dog en forandring, som måske har haft betydning det seneste års tid. 

»Lars Fruergaard Jørgensen og resten af ledelsen har talt meget om, hvordan lanceringen af Wegovy og udviklingen af fedmemarkedet kommer til at transformere virksomheden. Den transformation er de midt i nu,« siger Kurt Jacobsen.

»Men én ting er at tale om en transformation, hvor man skal ansætte tusindvis af nye medarbejdere, arbejde med værdier og kultur, gå ind i nye sygdomsområder og lave milliardinvesteringer, og så at være midt i forandringen. Pludselig skal de kommunikere med aktiemarkedet på en anden måde, fordi der er større opmærksomhed på, hvad de siger, og det, de siger, bliver nærlæst,« tilføjer han.

Her har historikeren observeret en forskel mellem den nuværende ledelse og tidligere ledelser

»Jeg har bemærket, at de ofte udtaler sig rimelig selvsikkert og uden så meget slinger i valsen, og at det måske er kommet lidt bag på dem, at de pludselig skal forklare sig. Man skal ikke så mange år tilbage, før de var noget mere forsigtige i deres udtalelser og med at sætte tal på forventninger til forskningsresultater og vækst,« siger Kurt Jacobsen.

Noget tyder på, at Kurt Jacobsen måske har en pointe.

I hvert fald erkendte Novo Nordisks øverste finansdirektør, Karsten Munk Knudsen, i forbindelse med årsregnskabet, at alt, hvad selskabets topledelse siger, bliver vejet på »en guldvægt«, og at selskabet har lært noget af de episoder, hvor deres kommunikation ser ud til at have haft indflydelse på aktiekursen.

»Vi noterer os selvfølgelig de situationer, hvor der er en reaktion, der er større, end vi måske forventer, og det lærer vi af fremadrettet,« sagde Karsten Munk Knudsen til Berlingske.