Berlingske virksomheder
TikTok er tilbage hos Apple og Google i USA
2/14/2025

TikTok er tilbage og kan igen hentes hos Apple og Google i USA.

Videoappen har omkring 170 millioner brugere i USA – altså næsten halvdelen af befolkningen – men blev forbudt fra 19. januar, fordi USA anser den som en sikkerhedsrisiko på grund af de tætte forbindelser til det kinesiske styre og derfor kræver den amerikanske del af TikTok på amerikanske hænder.

Da Donald Trump tiltrådte, udskød han imidlertid forbuddet i de 75 dage, som loven giver præsidenten mulighed for.

Dermed har TikToks kinesiske ejer, ByteDance, en frist til 5. april til at finde en løsning og en ny ejer.

Forbuddet, som Donald Trump selv tog første skridt til i sin første præsidentperiode, betød også, at Apple og Google ville stå til bøder, hvis de ikke fjernede TikTok-appen fra henholdsvis App Store- og Play-netbutikkerne.

Nu har de fået vished for, at udskydelsen af forbuddet betyder, at de igen må have TikTok-appen på de digitale hylder. Her var TikTok i 2024 den næstmest hentede mobilapp i USA.

De stod ellers til bøder på 5.000 dollar (omkring 36.000 kroner) pr. bruger.

Fremtiden er fortsat uvis

Forbuddet blev stemt igennem af et bredt flertal i den amerikanske kongres og blev efterfølgende underskrevet af præsident Joe Biden. Det blev begrundet med, at TikTok kunne bruges af Kina til spionage og manipulation. Kinesisk lovgivning kræver, at virksomheder deler data med myndighederne, når det kræves. Både Kina og TikTok har afvist beskyldningerne.

TikTok valgte at vise amerikanerne, hvad et forbud ville betyde, ved at lukke for appen 19. januar – dagen før Trumps tiltrædelse. Da Trump så udskød lovens ikrafttrædelse, åbnede TikTok igen og takkede i en besked på alle skærmene Trump ved navn.

TikToks topchef, Shou Zi Chew,  havde forinden mødtes med Donald Trump og deltog i hans indsættelse 20. januar.

Donald Trump har for nylig meddelt, at interessen for at købe TikTok er stor. Han har lagt op til, at ByteDance eventuelt kan bevare en lille ejerandel, men at halvdelen skal være ejet af USA.

ByteDance har siden 2022 haft it-giganten Oracle til at lægge servere til, således at amerikanske brugeres data forbliver i USA. Oracle gennemser også appens kildekode, altså programmeringen, ligesom Oracle leverer appen til appbutikkerne hos blandt andet Apple og Google.

Der er fortsat ingen garanti for, at TikTok kan fortsætte i USA efter 5. april. Loven giver ikke mulighed for mere end en enkelt udsættelse.

ByteDance har fastholdt, at TikTok ikke er til salg.

Fælles opråb fra virksomheder og færdiguddannede: Hold fingrene fra diplomingeniørerne
2/14/2025

Det vil være til stor skade for fagligheden og for virksomhederne, hvis politikerne gør alvor af at skære ned på længden af uddannelsen til at blive diplomingeniør.

Sådan lyder det utvetydige budskab fra både virksomheder og de nyuddannede diplomingeniører selv.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, og Ingeniørforeningen (IDA) har gennemført.

De politiske drøftelser om en reform af uddannelserne som professionsbachelorer indledes i den kommende uge, og selv om de to organisationer roser ambitionerne om at skabe bedre uddannelser, får det en nedadvendt tommelfinger, når det gælder diplomingeniøruddannelserne.

Otte af ti nyuddannede diplomingeniører er enige eller helt enige i, at deres uddannelse har rustet dem godt til arbejdsmarkedet. Det er langt over gennemsnittet for professionsbacheloruddannelserne.

Også virksomheder, som for nylig har ansat nyuddannede diplomingeniør, udviser stor tilfredshed med deres faglighed. Hele 53 procent oplever »i meget høj grad« eller »i høj grad«, at de nyuddannede fagligt og praktisk er klædt ordentligt på til at kunne varetage deres arbejdsopgaver.

Langt de fleste diplomingeniørstuderende skriver det afsluttende projekt i samarbejde med en virksomhed.

»Et krystalklart foregangseksempel«

»Diplomingeniøruddannelsen står som et krystalklart foregangseksempel på alt det, som regeringen forsøger at fremme i reformarbejdet, nemlig en uddannelse af høj kvalitet, med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og gode videreuddannelsesmuligheder. Det må være en fejl, at diplomingeniørerne ikke er undtaget på linje med eksempelvis maskinmesteruddannelsen,« siger underdirektør Mikkel Harder fra Dansk Industri.

Ingeniørforeningens formand, Laura Klitgaard, forstår heller ikke, hvorfor man laver om på noget, der fungerer upåklageligt.

»Trods flere gennemlæsninger og brug af forstørrelsesglas kan jeg ikke få øje på logikken. Diplomingeniøruddannelsen henvender sig til en bred gruppe af unge, der blandt andet også favner faglærte og ufaglærte, der via særlige adgangskurser kan kvalificere sig til at blive optaget. Desuden har diplomingeniører en tæt relation til virksomheder under uddannelsen, og ledigheden er lav. Derfor giver det ingen mening at skære i uddannelsens længde,« siger hun.

Diplomingeniører udvikler og konstruerer tekniske og teknologiske produkter eller produktionsløsninger. Uddannelsen lægger vægt på at udvikle analytiske evner og anvende teoretisk viden i praksis.

Uddannelsen som diplomingeniør tager tre og et halvt år, enkelte dog fire eller fire og et halvt år.

Ifølge IDAs statistikker var den vejledende startløn for en diplomingeniør i 2023 på 41.900 kroner.

Undersøgelsen fra DI og IDA bygger på 641 besvarelser fra diplomingeniører, der færdiggjorde deres uddannelse i 2021-2024, og 79 virksomheder, som inden for de seneste fem år har ansat nyuddannede diplomingeniører.

Business-update: Nordnet kompenserer kunder efter sikkerhedsbrist
2/14/2025

God eftermiddag og velkommen til ugens sidste Update fra Berlingskes Business-redaktion.

Solen skinner over Berlingskes kontorer i Pilestræde i København, og det stråler af weekendtid. 

Inden weekenden for alvor rammer, kan du dog lige nå at få et indblik i, hvad der foregår rundt omkring i erhvervslivet. Som altid har vi nemlig været medierne rundt for at give dig et udpluk af dagens erhvervshistorier.

Lad os så komme i gang!

#1 – Rekordmange ældre arbejder efter pensionsalderen

Helt nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der er rekordmange ældre, som vælger at fortsætte med at arbejde, selvom deres fødselsår ville tillade dem at gå på pension.

Det skriver TV 2.

I december sidste år var det godt 87.000 danskere, der havde en lønindtægt, samtidig med at de fik folkepension, viser tallene ifølge TV 2.

Det er ifølge mediet en stigning på 18 procent i forhold til december 2023. 

»Der er et stigende ønske om, at man ikke skal skifte den ene tilværelse ud med en ny som pensionist fra den ene dag til den anden. Selvom vi ser, at rekordmange pensionister fortsætter med at arbejde, synes mange stadig, at de er gået for tidligt på pension,« siger Jesper Brask Fischer, der er seniorchef ved PFA Pension, til TV 2. 

#2 – Liberal Alliance vil tage opgør med ATP

Efter endnu et skuffende afkast for danskernes tvungne pensionsordning ATP, ønsker Liberal Alliance at tage et opgør med ATP. Det skriver Børsen

Partiet foreslår i et nyt udspil at privatisere ATP. Man vil lade danskerne flytte deres opsparing til andre pensionskasser og gøre op med den livslange, garanterede pension, som det er ATPs formål at levere til alle danskere.

»Vi har et marked, hvor andre pensionsselskaber overhaler ATP med længder. Og det betyder jo, at folk, der har både private opsparinger og også arbejdsmarkedspensioner, får langt mere ud af deres pensioner, end vi gør, når vi har vores penge i ATP. Det er en uanstændig og uansvarlig måde at forvalte danskernes pensionsmidler på,« siger erhvervsordfører Pernille Vermund (LA) til Børsen. 

I et stort interview med Berlingske har de mangeårige kritikere CBS-forskerne Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen for nylig fremlagt deres bud på, hvordan et nyt ATP eventuelt kunne se ud.

De har desuden lavet beregninger, der viser, at deres bud på et nyt ATP vil kunne give en årlig pensionsudbetaling til danskerne, som er op mod 34 procent højere, end hvad den nuværende ATP-ordning kan levere. 

ATP har over for Berlingske afvist konklusionerne, som de to forskere når frem til. 

#3 – Nordnet kompenserer kunder efter sikkerhedsbrist

Nordnet opdagede tirsdag et alvorligt sikkerhedsbrist, som betød, at en lang række Nordnet-kunder havde fået adgang til andre kunders konti.

For at lukket hullet i it-systemet, måtte Nordnet lukke helt ned for sin hjemmeside og app i mere end fire timer. Det betød, at kunder i den periode var nødsaget til at ringe til Nordnet og foretage eventuelle handler via telefonen, skriver FinansWatch.

Men telefonhandler er dyrere end at handle på nettet, og derfor kompenserer Nordnet nu de berørte kunder.

»Alle kunder, der handlede via telefonen under nedlukningen, har fået tilbageført deres omkostninger, så de har handlet til standardkurtage. Det har kostet det samme, som havde kunderne handlet almindeligt. Der har altså ikke været en merudgift,« siger Jonas Melanger, der er Nordnets pressechef i Danmark, til FinansWatch.

FinansWatch har tidligere skrevet, at Nordnet risikere at skulle betale en bøde svarende til omkring 330 millioner danske kroner til det svenske finanstilsyn som følge af sikkerhedsbristet. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Google blokerer for kritik af omstridt navneskift – Mexico truer med retssag

Internetgiganten har lukket for den sædvanlige mulighed for kommentarer på korttjenesten Google Maps efter den omstridte omdøbning af Den Mexicanske Golf.

Læs mere her.

B: Arbejdstelefoner bruges på ferier, i soveværelset og på farten: Her er to ting, du skal være opmærksom på

Hundredtusindvis af danskere får en arbejdstelefon finansieret af arbejdspladsen. Og ofte bruges telefonen privat – på ferier, i soveværelset og på farten. Det er ikke en risikofri manøvre, advarer Dataetisk Råd.

Få rådene her.

C: Donald Trump truer med noget »meget, meget utraditionelt«. Og det kan blive grimt for Danmark

Den høje moms og de mange afgifter kan betyde, at Danmark bliver hårdere ramt af en eventuel amerikansk gengældelsestold, advarer eksperter.

Læs artiklen her.

God weekend!

Facebook åbner for konkurrenter efter milliardbøde
2/14/2025

Efter at have fået en bøde på 5,94 milliarder kroner fra EU lukker Facebook-koncernen nu sit ellers tæt bevogtede, store, nye forretningsområde Marketplace op for annoncekonkurrenter.

Den børsnoterede, amerikanske koncern Meta, som ud over Facebook også ejer Instagram, WhatsApp og Threads,vil i Europa åbne for, at andre annoncefirmaer kan få adgang til at vise annoncer for brugerne af Marketplace.

Marketplace – eller på dansk Markedsplads – er Facebooks svar på Den Blå Avis. Her købes og sælges der varer i stor stil, og det har bidraget betydeligt til både koncernens fortsatte indtjening, til udvidet indsamling af værdifulde data om brugerne og til at fastholde brugerne i længere tid.

Kæmpebøden var en af den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestagers sidste handlinger, efter at hun forlod jobbet efter ti år, da en ny EU-Kommission tiltrådte i november.

EU vurderer, om kravene er opfyldt

Samtidig var det første gang,  Meta-koncernen blev dømt for overtrædelse af EUs konkurrenceregler.

Selv om der nu bliver slået hul på skallen til Marketplace, fastholder Meta, at den er uenig i EU-Kommissionens afgørelse. Facebook-storejer og -topchef Mark Zuckerberg har højlydt kritiseret EU for at være et strafferegiment, der går specifikt efter amerikanske virksomheder.

EUs konkurrencemyndigheder ser nu på, om Meta med ændringen rent faktisk har opfyldt de krav, der fulgte med den gigantiske bøde.

Bøden faldt også, fordi Meta koblede sin udgave af Den Blå Avis sammen med selve Facebook og dermed gav sig selv urimelige konkurrencefordele.

Meta har efter eget udsagn afprøvet den nye adgang for andre annonceplatforme sammen med e-handelsplatformen eBay i Tyskland, Frankrig og USA i sidste måned.

Også de britiske konkurrencemyndigheder, som efter Storbritanniens udtræden af EU ikke er med i de nu 27 medlemslandes fælles håndtering, har undersøgt Facebook Marketplace. Her godkendte myndighederne de indrømmelser, som Meta-koncernen kom med, og valgte derfor ikke at gå videre med sagen.

Google blokerer for kritik af omstridt navneskifte – Mexico truer med retssag
2/14/2025

Normalt kan alle brugere af internetgiganten Googles korttjeneste, Maps, lægge kommentarer og billeder ind på kortet som en hjælp til andre brugere.

Det kan man bare ikke, når det kommer til Den Mexicanske Golf.

Google har lukket for muligheden, efter at giganten har fået stor kritik for at have været for føjelig over for Donald Trumps regering, der har beordret Den Mexicanske Golf omdøbt til Den Amerikanske Golf.

»Opslag er i øjeblikket slået fra,« lyder det, hvis man klikker på navnet i Google Maps, rapporterer BBC.

Google skal samtidig have slettet indlæg fra brugere med kritik af selskabet. I hundredvis af brugeranmeldelser med en enkelt stjerne og beskyldninger mod Google om censur er blevet fjernet fra sociale medier.

I stedet giver brugerne nu Google Maps-appen dårlige anmeldelser og en enkelt stjerne i Apples App Store, hvorfra man også kan hente Google Maps-appen til iPhones og iPads.

Det er kun brugere i USA, der ser navnet Den Amerikanske Golf. Uden for USA hedder området, der omkranses af Nord-, Mellem- og Sydamerika, fortsat Den Mexicanske Golf, men med Den Amerikanske Golf angivet i parentes nedenunder.

Mexico truer med retssag

Google har forsvaret, at man har lukket ned for kommentarer, med, at selskabet »regelmæssigt indfører beskyttelse på steder i tider, hvor vi forventer en opgang i bidrag, som ikke holder sig til emnet eller ikke har relevans for nogens direkte oplevelse med stedet«.

Donald Trumps krav om navneskiftet er et såkaldt præsidentielt dekret.

Også Apple har ændret navnet i sin korttjeneste (Apple Maps). Her vil Den Amerikanske Golf i den kommende tid blive vist for alle brugere i hele verden.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, skrev sidst i januar et brev til teknologigiganterne, hvori hun bad dem om ikke at ændre navnet på havområdet.

Hun gentog torsdag i denne uge opfordringen til Google om at beholde Den Mexicanske Golf som det officielle navn over for amerikanske brugere. Samtidig lod hun forstå, at Mexico om nødvendigt kan anlægge sag mod Google.

Claudia Sheinbaum siger, at det eneste område af Den Mexicanske Golf, hvor Trumps krav gælder, er der, hvor USA har suverænitet over havet. Det er ud til 22 sømil fra kysten.

»Om nødvendigt vil vi bringe sagen for retten. Vores juridiske afdeling er allerede ved at se på, hvad det kan betyde, men vi håber, at Google genovervejer beslutningen,« siger den mexicanske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Business-update: Blå partier klar til opgør med ATP efter milliardtab – regeringen afviser
2/13/2025

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet torsdag eftermiddag og tid til en update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning af en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Selvom denne uge for mange står i vinterferiens tegn, har torsdagen – foruden en forestående børsnotering og en ny bestyrelsesformand – budt på ny modvind til ATP og Novo-topchefen, der retter blikket mod USA og hilser en mærkesag for den kommende, vaccineskeptiske sundhedsminister velkommen.

God læselyst!

1# – Ben & Jerry’s, Magnum og Cornetto på vej mod børsnotering

Vi begynder hos den britiske fødevaregigant Unilever, der er i gang med at udskille sin isforretning fra resten af koncernen og sende selskabet på børsen.

Det betyder, at der snart kan handles aktier i et nyt selskab med velkendte mærker som Ben & Jerry’s, Magnum, Cornetto og Frisko.

Det skriver Børsen med henvisning til beretninger fra en række internationale medier i kølvandet af, at Unilever torsdag aflagde årsregnskab.

Unilever annoncerede allerede sidste år, at det er planen, at isforretningen skal blive et selvstændigt selskab. I Danmark er det ifølge Børsen kendinge som Filur, Champagnebrus, Kung Fu og Københavnerstang, selskabet står bag.

2# – LA klar til endegyldigt opgør med ATP

Som Berlingske tidligere har skrevet er en række blå partier klar til at tage et opgør med danskernes fælles pensionskasse, ATP, som millioner af danskere tvunget indbetaler til.

Nu meddeler Liberal Alliance, at partiet er klart til at gå planken ud med et nyt udspil og mener, at ATP skal privatiseres, og at danskerne skal kunne flytte deres pensionsordning, hvorhen de vil. Det skriver Børsen.

»Vi har et marked, hvor andre pensionsselskaber overhaler ATP med længder. Og det betyder jo, at folk, der har både private opsparinger og også arbejdsmarkedspensioner, får langt mere ud af deres pensioner, end vi gør, når vi har vores penge i ATP. Det er en uanstændig og uansvarlig måde at forvalte danskernes pensionsmidler på,« siger partiets erhvervsordfører, Pernille Vermund, til mediet.

Da ATP i sidste uge aflagde regnskab, beskrev Berlingske, hvordan ATP taber millioner, mens andre pensionskasser præsterer milliardafkast. Det betyder, at den private pensionskasse PFA snart kan overhale ATP og få en større pengekasse.

I dag forvalter ATP 718 milliarder kroner af danskernes pensionsmidler. For få år siden var det tal 200 milliarder kroner højere.

Også De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, har meldt sig klar til et opgør. Han siger til Berlingske, at ATP bør lukkes.

I samme ombæring langer han ud efter ATPs administrerende direktør, Martin Præstegaard, der har en fortid som departementschef i Finansministeriet.

»Lige nu virker det som beskæftigelsesterapi for en masse mennesker. Pseudoarbejde. Der sidder en tidligere departementschef, som får fem millioner kroner i løn om året for at levere et resultat, det er svært at gøre dårligere, og som enhver gennemsnitlig uuddannet aktieinvestor kunne gøre bedre.«

Børsen har forsøgt at få et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S). Hun har dog ikke ønsket at stille op til et interview.

I et svar til Folketinget 7. februar skrev hun, at »det grundlæggende er godt, at vi med vores pensionssystem sikrer de pensionister, der har mindst«, og at regeringen ikke har planer om at ændre ved ATP.

3# – Dansk gigant skifter bestyrelsesformand

Industrikoncernen Grundfos skifter ud i toppen og skal have ny formand. Det meddeler koncernen torsdag, skriver Finans. Det betyder, at den nuværende formand, Jens Moberg, stopper efter 12 år på posten og i alt 15 år i bestyrelsen.

Hans efterfølger bliver Claus Aagaard, der er finansdirektør i fødevaregiganten Mars, som har hovedsæde i USA. Han har været en del af Grundfos' bestyrelse siden 2023.

I et interview til mediet fortæller Jens Moberg, at han mener, at det er god selskabsskik, at han trækker sig og giver plads til afløseren.

»Det er god governance, at jeg går efter 15 år i bestyrelsen. Det skal vi følge, og derfor har vi gennem længere tid planlagt et skifte. Vi fik for to år siden Claus Aagaard ind i bestyrelsen. Han gør det fantastisk godt og har det rette til at blive ny formand. Det er en rigtig god løsning,« siger han.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Om få timer afgør Senatet, om Kennedy Jr. skal være sundhedsminister i USA – Novo Nordisks topchef hilser hans nyeste mærkesag velkommen

Novo Nordisk følger i konkurrenten Eli Lillys fodspor og glæder sig over, at USAs kommende sundhedsminister vil gøre USA sundt igen, men »for mange er det for sent at forebygge«, siger topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

Læs artiklen her.

B: Wammen skal til lommerne, men ministerium er tavs om hvornår – små aktionærer venter på stor gevinst efter mystisk lufthavnssalg

Staten skal til lommerne og tilbyde at købe små aktionærers aktier i Københavns Lufthavn. Investorerne står til en betragtelig kursgevinst, da staten betaler en høj pris for at få kontrol med selskabet. Finansministeriet er dog tavs om, hvornår det sker – for staten ejer endnu ikke lufthavnen.

Læs artiklen her.

C: Kinas svar på Google kaster Ernie ind i kampen mod ChatGPT og DeepSeek

Kinas svar på Google, Baidu, gør deres chatbot, Ernie, gratis at anvende fra 1. april. Det sker i forsøget på at vinde markedsandele inden for kunstig intelligens.

Læs artiklen her.

Tak fordi du læste med!

Kontroversielt design af flysæder overvejes nu af flygigant
2/13/2025

Et kontroversielt design med indretning af flysæder anbragt i to forskellige højder i kabinen får nu endnu en chance.

Den europæiske flygigant Airbus, som konkurrerer med amerikanske Boeing om at være størst, overvejer nemlig, om det alligevel skal være sådan, flypassagererne fremover bænkes, når de skal afsted.

Airbus bekræfter over for den amerikanske tv-station CNN, at man »udforsker nogle koncepter på et tidligt stadium«, hvor hver anden stolerække er hævet til hovedhøjde.

Designet er skabt af det spanske firma Chaise Longue, som har hovedsæde i Madrid og blev stiftet i 2019 af Alejandro Núñez Vicente.

Hans idé går ud på, at man fjerner alle bagageboksene i flyet. Det giver plads til, at hver anden stolerække kan hæves. Dermed kan man som passager vælge, om man vil sidde øverst eller nederst.

Sidder man nederst, får man mulighed for ekstra meget benplads, fordi sæderækken foran er løftet op. Til gengæld vil nogen formentlig finde det lettere klaustrofobisk at sidde nederst, hvor man har bunden af rækken foran i øjenhøjde og dermed ikke så stort frirum foran ansigtet.

De, der sidder øverst, vil kunne vippe ryglænet bagud uden at genere andre, for passagererne på rækken bagved sidder længere nede. Ifølge designeren vil der også øverst være bedre benplads end i dagens kabiner.

Der var også engang, hvor …

Det fremgår ikke af udtalelserne fra Airbus og Chaise Longue, hvad de to parter præcis afprøver, og i hvilket omfang det sker. Det vides heller ikke, om designet af sæderne i to højder er blevet udviklet, siden det blev præsenteret for et par år siden.

Alejandro Núñez Vicente fastslår dog, at målet fortsat er at »optimere pladsen« i kabinen for passerer og flyselskabet selv.

Der har gennem tiderne været talrige mere eller mindre kreative forsøg på at ændre den måde, flykabinerne er indrettet på.

Det irske lavprisselskab Ryanair, der nu er Europas største flyselskab, overvejede allerede for 15 år siden at indføre opretstående flysæder, hvor man altså nærmest stod op på hele turen og blot havde en lille pude som siddestøtte. Det skulle skaffe plads til flere passagerer, og oplægget var, at en ståplads kunne sælges for blot fire britiske pund eller mindre end 40 kroner.

Samtidig ville selskabet tage penge for toiletbesøg. Dermed kunne man nemlig fjerne nogle af toiletterne i flyet og igen skabe plads til flere passagerer, hvis folk i stedet anvendte lufthavnens toiletter til at tisse af inden afgang.

Ingen af delene blev til noget.

Hvornår Airbus beslutter sig for, om sæder i to forskellige højder har en fremtid, står ikke klart.

Kinas svar på Google kaster Ernie ind i kampen mod ChatGPT og DeepSeek
2/13/2025

Kinas svar på Google gør fra 1. april sin chatbot, Ernie, frit tilgængelig for alle og optrapper dermed kampen på markedet for kunstig intelligens.

Bag Ernie står søgegiganten Baidu. Ernie var den første store chatbot, som kom på markedet, efter at den amerikanske ChatGPT havde skabt et folkeligt gennembrud for kunstig intelligens (KI) ved åbningen i november 2022.

Det var første gang, at alle havde adgang til selv at afprøve kunstig intelligens og skrive sammen med ChatGPT, som var fodret med en kopi af internettet, som den så brugte som sin viden.

Ernie fik dog blandede anmeldelser, fordi den viste sig ikke at være lige så veludviklet som softwaren bag ChatGPT. Den markerede sig ved at levere en kort biografi på Xi Jinping, uanset hvad man spurgte til om den kinesiske præsident. Andre prekære spørgsmål nægtede den at svare på.

En bruger udfordrede Ernie ved at bede om opskriften på at stege armeret beton til en velsmagende ret. Den klarede Ernie, der foreslog at skære betonen i små stykker og blande den med hvidløg, løg og peberfrugter. For beton er »en ganske særlig ingrediens med en unik tekstur«, lød det.

ChatGPT svarede på samme spørgsmål, at den ikke forstod det, og at beton ikke var spiseligt.

Underlagt censur og datakrav

Siden er Ernie blevet voldsomt videreudviklet, men konkurrencen er også blevet markant hårdere – senest med tilkomsten af kinesiske DeepSeek, som trak overskrifter verden over og sendte teknologiaktierne ud på en gevaldig rutsjetur, fordi DeepSeek byggede på langt mindre avanceret og dermed langt mindre kostbar teknologi, end ChatGPT, Google Gemini og andre kunstige intelligenser er blevet udviklet for.

DeepSeek er gratis at anvende, hvilket Ernie nu også bliver fra 1. april. Ernie er nået til version 4.0, hvilket er udtryk for, hvor stor en sprogmodel der ligger bag. Den skal ifølge nyhedsbureauet Reuters være på højde med ChatGPT-ejer OpenAIs GPT-4, som anvendes af ChatGPT.

Baidu koblede i slutningen af 2023 Ernie til sin søgemaskine, der er Kinas største og mest anvendte, blandt andet fordi Google er forbudt i landet. Baidu tager 59,9 yuan (59 kroner) om måneden for adgang til Ernie 4.0.

De kinesiske ChatGPT-konkurrenters store slagside er, at de er underlagt den kinesiske censur, der er berygtet for sin effektivitet. Ydermere lagres alle data, som brugerne taster ind, på servere, der fysisk står i Kina og dermed er underlagt kinesisk lovgivning. Den tilsiger, at myndighederne har ret til at kræve adgang til dataene.

Det har fået myndigheder i mange lande til at forbyde brugen af senest DeepSeek på arbejdstelefoner og -computere.

Teknologiselskaber verden over har udviklet egne ChatGPT-konkurrenter. Kinesiske Alibaba har Qwen, i Europa findes franske Mistral.ais Le Chat, internetgiganten Amazon og Facebook-koncernen har tilsvarende deres egne tjenester.

X betaler også millionerstatning til Trump for kontolukning
2/13/2025

Også Elon Musks sociale medie X – det tidligere Twitter – kommer nu til lommerne og betaler millionerstatning til Donald Trump for at have lukket hans konto efter stormen på den amerikanske kongres.

X har indvilget i at betale omkring ti millioner dollar eller 72 millioner kroner til USAs nyvalgte præsident for at få lukket den mangeårige retssag.

Det er kun to uger siden, at Meta/Facebook-koncernen som den første indgik forlig og betalte Donald Trump et trecifret millionbeløb for at have lukket hans konti på Facebook og Instagram.

Donald Trump sagsøgte i juli 2021 Facebook, Google og Twitter (nu X) og deres topchefer for, hvad han anså for at være en ulovlig lukning og dermed spærring for konservative synspunkter.

Hans konti blev lukket, efter at hans støtter stormede den amerikanske kongres 6. januar 2021 efter en tale, hvori Donald Trump gentog falske udsagn om, at hans valgnederlag skyldtes udbredt svindel.

Oprettede sit eget medie efter lukning

Twitter var Donald Trumps yndlingskommunikationskanal, og lukningen af hans konto var derfor et svært slag for ham. Siden oprettede han sit eget sociale medie, Truth Social, som kom meget skævt fra start, men som nu er præsidentens hovedkanal, når de mange budskaber og udsagn skal ud.

Elon Musk købte i oktober 2022 Twitter for 332 milliarder kroner og har siden forsøgt at rette op på økonomien og slække på kontrollen med, hvad brugerne skriver. Hans meget kontroversielle udsagn og stil har dog forårsaget en masseudvandring til andre sociale medier, frem for alt Bluesky, og fået mange til at lukke deres konti på X.

Også store annoncører har trukket sig, men nogle er dog vendt tilbage i mindre omfang, efter at Elon Musk af Donald Trump blev udpeget til at stå i spidsen for oprydningen i den amerikanske statsadministration. Elon Musk kørte i valgkampagnens slutspurt tæt parløb med Donald Trump og skød 119 millioner dollar ind i hans kampagne.

Meta/Facebook betalte 25 millioner dollar (179 millioner kroner) i forlig, hvoraf de 22 millioner skal gå til en fond, der varetager Donald Trumps præsidentielle bibliotek.

Wammen skal til lommerne, men ministerium er tavs om hvornår – små aktionærer venter på stor gevinst efter mystisk lufthavnssalg
2/13/2025

For over to måneder siden meddelte finansminister Nicolai Wammen (S), at staten køber Københavns Lufthavn for 32 milliarder skattekroner.

En beslutning, der blev truffet hurtigt og har affødt en række – ubesvarede – spørgsmål, der kredser om prisskiltet og årsagen til købet.

Nu er endnu et føjet til rækken.

For da staten får fuld kontrol og kommer til at eje omkring 98 procent af lufthavnen, har den forpligtet sig til at købe de andre aktionærer ud. De ejer de resterende knap to procent af lufthavnens aktier, som handles på børsen.

Hvornår det sker, kan staten dog ikke svare på.

De små aktionærer står imidlertid til en betragtelig kursgevinst.

Det skyldes, at staten er tvunget til at afgive et såkaldt pligtmæssigt tilbud, som svarer til den pris pr. aktie, som Finansministeriet betaler ATP for pensionskassens ejerandel.

Før staten meldte købet ud, kostede en aktie 3.670 kroner, hvilket betød, at lufthavnen dengang havde en børsværdi på 29,3 milliarder kroner

Da staten, som i forvejen ejer omkring 40 procent af lufthavnen, betaler ATP 32 milliarder kroner for yderligere omkring 60 procent, svarer det til, at staten mener, at lufthavnen er 53,9 milliarder kroner værd.

Det er betydeligt højere end prisen på andre europæiske lufthavne, som Berlingske tidligere har fortalt. Nicolai Wammen har dog flere gange understreget, at staten køber lufthavnen til »markedsprisen«.

Minoritetsaktionærerne må dog vente på at få glæde af den – i nogles øjne – høje pris, men på et tidspunkt skal ministeren til lommerne.

For til den værdiansættelse skal staten købe aktionærerne ud til knap 6900 kroner pr. aktie, hvilket vil koste staten på den anden side af 700 millioner kroner, såfremt alle aktionærer ønsker at blive købt ud.

Endnu ikke statens lufthavn

Udsigten til kursgevinst fik, da Wammen annoncerede købet, investorerne til at flokkes om aktien, som steg 60 procent. 

Siden er aktiekursen steget med yderligere ti procentpoint og handles aktuelt til omkring 6400 kroner

Staten har dog ingen planer om at afnotere lufthavnen og tvinge investorerne til at takke ja til tilbuddet. I stedet ønsker staten at nedbringe sin ejerandel til 50,1 procent på længere sigt, lyder det. 

Selvom Nicolai Wammen i december annoncerede, at lufthavnen nu kom på statens hænder, er dette endnu ikke tilfældet, fremgår det af cvr-registeret.

Og det er årsagen til, at staten ikke ønsker at oplyse, hvornår investorerne får et købstilbud. 

Af en pressemeddelelse og på et pressemøde samme dag fremgik det ellers, at staten ville købe omkring 60 procent af lufthavnen af danskernes fælles pensionskasse, ATP.

ATP ejede dog ikke de 60 procent af lufthavnen på daværende tidspunkt. Pensionskassen skal selv ud og købe op og ifølge finansministeren »udnytte en forkøbsret« for derefter at kunne sælge til staten.

Af cvr-registeret fremgår det, at ATP ejer mellem 33 og 49 procent af selskabet Copenhagen Airports. (Der ejer de 60 procent og dermed kontrollerer lufthavnen.)

Resten af Copenhagen Airports ejes af den canadiske pensionskasse OTPP, som først i slutningen af januar meddelte, at ATP har fået grønt lys til at købe OTPPs mellem 50 og 66 procent af selskabet.

Prisen for den aktiepost er dog hemmeligholdt, og ATP har »ingen kommentarer« til, hvorvidt pensionskassen tager sig betalt for på vegne af staten at opkøbe lufthavnen.

De seneste år har ATP tabt milliarder af danskernes tvungent indbetalte pensionsmilliarder, hvilket skyldes en række fejlslagne investeringer. Men om lufthavnssalget har skæppet i den slunkne kasse, forbliver uvist.

For Berlingske har også spurgt Finansministeriet om, om der er forskel på den pris, ATP betaler canadierne for aktierne, og den pris, staten betaler ATP. Det ønsker Finansministeriet ikke at svare på og henviser til ATP.

Pensionskassen har dog kun forhandlet med staten om lufthavnssalget, lød det fra Wammen i december.

Adspurgt, hvornår aktionærerne vil blive købt ud, må man forstå på ministeriet, at det først sker, når lufthavnen reelt er kommet på statens hænder.

For »transaktionens gennemførsel er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser,« lyder det.

Hvornår staten forventer, at købet går igennem, kan ministeriet heller ikke oplyse.

»Det bemærkes, at der er tale om en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og ATP om statens køb af en aktiemajoritet i Københavns Lufthavne A/S. Gennemførelsen af købsaftalen er således betinget af og afventer, at relevante betingelser i købsaftalen opfyldes, herunder blandt andet opnåelse af relevante regulatoriske godkendelser,« skriver Finansministeriet i et svar til Berlingske.

»Muligheden bød sig«

I december skulle handlen dog øjensynligt hurtigt i hus. Peter Kofoed fra Dansk Folkeparti har fortalt, at partiet havde under et døgn til at tage stilling til, hvorvidt partiet ville støtte beslutningen.

Angiveligt fordi den omdiskuterede australske finanskoncern og kapitalfond Macquarie, der tidligere har været majoritetsejer i lufthavnen i Kastrup mellem 2005 og 2017, havde vist interesse for aktieposten.

Et finanshus, der i ejerperioden trak betydelige beløb ud af lufthavnen, og som andre steder har et ry som en brutal investor, hvilket har fået den britiske avis The Times til at døbe den australske kapitalfond »vampyrkænguruen«.

Adspurgt om årsagen til, at staten netop nu skulle købe lufthavnen sagde Nicolai Wammen i december:

»Muligheden bød sig.«

Selvom Wammen ikke har nævnt australierne ved navn, har han dog antydet en investor, der passer på beskrivelsen som alternativ bejler til lufthavnen.

»Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis der kom en investor ind uden et langsigtet perspektiv, uden et grønt perspektiv og ikke ønskede en lufthavn, der skulle være en hub ud til verden, men i stedet på kort tid ville malke Københavns Lufthavn mest muligt og score en stor gevinst,« sagde han på et samråd kort før jul.

Her kom det desuden frem, at investeringsbankerne Rothschild & Co og SEB har rådgivet staten i forbindelse med købet og givet Finansministeriet et spænd for, hvor meget lufthavnen er værd.

Modvilligt oplyste Wammen, at prisen var i den høje ende af investeringsbankernes vurdering.

»Jeg kan da gå så langt som til at sige, at prisen ligger inden for spændet, og at det er tættere på den høje del af spændet end den lave,« sagde han.

Han afviste dog gentagne gange, at staten har betalt overpris.