God eftermiddag, kære læser.

Forårssolen banker ned på Danmark, og det er snart fyraften. Men inden da kan du lige nå at få en overflyvning over dagens største historier i ugens anden Business-update.

Rigtig god fornøjelse!

#1 Amerikanere ingen adgang. Kineser brager op efter årets største børsintroduktion

Verdens største producent af batterier til elbiler – kinesiske CATL – debuterede tirsdag på Børsen i Hongkong. Og det blev en elektrisk dag for aktien.

Den steg nemlig med 16 procent og selskabet, der producerer mere end en tredjedel af alle batterier til elbiler globalt, har nu en markedsværdi på mere end 1.000 milliarder kroner. Det skriver Børsen.

Det var dog ikke alle, som var inviteret med til fest. Handelskrigen mellem USA og Kina blev nemlig endnu en gang tydelig i det, der beskrives som årets største børsintroduktion.

Amerikanske investorer var nemlig udelukket fra at handle med CATL-aktien på dagen for børsnoteringen.

Ydermere har de amerikanske myndigheder opfordret storbankerne på Wall Street til at undlade at investere i den kinesiske batteriproducent. Derudover har det amerikanske forsvarsministerium Pentagon tidligere beskrevet CATL som en »militærvirksomhed«.

Ifølge CATL skal en stor del af de nyrejste penge bruges på en ny fabrik i Ungarn, der skal producere batterier til blandt andet Volkswagen og BMW.

#2 Rebien-finten er usædvanlig – men ikke ulovlig

Siden Novo Nordisk i fredags detonerede lidt af en trykbombe i dansk erhvervsliv, har offentlighedens lange blik og skeptiske øjenbryn været ført i retning af Lars Rebien Sørensen.

Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand har, som vi har også har afdækket flittigt her på Berlingske, spillet en nøglerolle i fyringen af administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen. Det har vakt mild skepsis blandt mange eksperter, at den tidligere Novo-chef Rebien har brugt fondens magt til at presse Fruergaard ud af medicinalgiganten, mens Rebien selv indtræder i Novos bestyrelse.

Nu kommer juraprofessor Jesper Lau Hansen i Finans Lars Rebien Sørensen halvvejs til undsætning. Han fastslår i al fald, at Novo Fondens magtdemonstration på et juridisk niveau er fuldkommen uproblematisk:

»Det er meget usædvanligt, at man gør det på denne måde. Men det er efter min mening ikke ulovligt,« siger han.

Redningskransen er dog kortsnoret. Jesper Lau Hansen bemærker, at Novo Nordisk Fonden ved at kaste Lars Rebien Sørensen ind i Novos bestyrelse udfordrer sit eget grundfæstede princip om armslængde mellem sig selv og Novo Nordisk.

#3 Kæmpe bankopkøb godkendt – Nykredit bliver en af landets største

Nu er den sidste sten ryddet af vejen, før Nykredit kan overtage Spar Nord.

Onsdag meddelte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at opkøbet er blevet godkendt uden betingelser. En godkendelse der er trukket en anelse ud, skriver Watchmedier.

Banken annoncerede i december sidste år, planen om at opkøbe Spare Nord, og nu hvor den endelige godkendelse er på plads, står Nykredit til at blive landets tredjestørste bank målt på udlån – og overhaler dermed Jyske Bank indenom.

Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgt, hvorvidt det er problematisk, at Nykredit, som landets største realkreditinstitut, styrker sin position i banksektoren. Det mener styrelsen imidlertid ikke.

»Vi har vurderet, at Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank ikke hæmmer konkurrencen betydeligt, og derfor godkender vi fusionen. Fusionen omfatter vigtige markeder, som vi har fokus på. Vi har lyttet til de henvendelser, vi har fået, og undersøgt mulige konsekvenser af fusionen,« udtaler styrelsens direktør Jakob Hald i en meddelelse.

Børsen beskrev i maj, at flere bankbosser er blevet spurgt om deres syn på opkøbet, og at flere skulle være blevet indkaldt til samtaler hos styrelsen.

Mediet Finans har ligeledes beskrevet, hvordan det var forventet at konkurrencemyndighederne ville gribe ind over for opkøbet, da Nykredit ville blive for stor en spiller på realkreditmarkedet.

Som begrundelse for afgørelsen anfører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Spar Nord allerede formidler Totalkredits lån fra Nykredit-koncernen og at markedskoncentrationen ved opkøbet ikke er i strid med EU-regler.

Tre skarpe fra Berlingske Business

A: Trump havde en plan om at splitte Europa. Men det gik modsat af det forventede

Storbritannien har forsøgt at skræve over Atlanten, men til sidst revnede bukserne. Brexit skal ikke længere blokere for et stadig tættere samarbejde mellem Bruxelles og London. Det er en streg i regningen for Donald Trump, der havde regnet med at kunne splitte europæerne. I stedet er han lykkedes med det modsatte.

Læs artiklen her. 

B: Regeringen: Sådan vil din friværdi vokse i de kommende år

Boligmarkedet er bomstærkt, mener regeringen. Men på trods af en flyvende start på 2025 er regeringens prognose for huspriserne forsigtig i forhold til storbank.

Læs artiklen her.

C: Sveriges nationalbank: Madbutikker skal have pligt til at tage imod kontanter

Den svenske rigsbankchef vil have politikerne til at skrive det ind i loven, at man altid skal kunne købe mad med kontante penge.

Læs artiklen her. 

Tak for at læse med!

Det amerikanske flyselskab Delta har fået grønt lys af en dommer til at gå videre med sit milliardkrav mod det it-firma, som for snart et år siden stod bag verdens største it-nedbrud.

En amerikansk domstol har besluttet, at retssagen kan gå i gang. Her kræver Delta at få dækket sine tab på sammenlagt en halv milliard dollar (3,3 billioner kroner) – nemlig 550 millioner dollar fraregnet de 50 millioner dollar i brændstofudgifter, som Delta ikke havde, fordi 7.000 afgange blev aflyst.

Det var 19. juli 2024, at en fejlbehæftet opdatering af it-selskabet Crowdstrikes antivirussoftware lammede 8,5 millioner Windows-computere verden over.

Det skabte kaos, da computerne blev ved med at genstarte og til sidste viste den frygtede »blå dødsskærm« som tegn på, at man ikke ville nå videre.

It-selskab har erkendt skyld

Blandt andet måtte tusinder af flyafgange aflyses i flere dage, hospitaler aflyste indkaldelser til operationer, banker havde problemer, og flere tv-stationer kunne ikke sende.

Delta sagsøgte det amerikanske CrowdStrike tre måneder efter episoden, som skabte forstyrrelse hos 1,4 millioner Delta-passagerer.

»Delta har specifikt hævdet, at hvis Crowdstrike havde testet sin juliopdatering på en computer, før den blev sendt ud, ville programmeringsfejlen havde været opdaget. Som Crowdstrike har anerkendt, har deres bestyrelsesformand anført, at Crowdstrike gjorde noget 'horribelt forkert',« anfører dommeren i sin afgørelse.

Crowdstrikes advokat siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han forventer, at sagen vil blive afvist af den amerikanske delstat Georgias højesteret, eller at skadeserstatningen vil begrænse sig til »et encifret millionbeløb i dollar«.

Butikker, som sælger mad og fødevarer, skal have pligt til at tage imod kontanter.

Det kræver den svenske nationalbank, Riksbanken, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

»Mennesker skal altid kunne betale for fødevarer, pleje og medicin både digitalt og med kontanter. Det stadig mere turbulente miljø i verden, flere cyberangreb og sågar den store strømafbrydelse i Sydeuropa viser vigtigheden af at kunne betale, også når internettet er lagt ned,« siger riksbankchef Erik Thedéen.

Han henviser til den gigantiske strømafbrydelse, som 28. april ramte Spanien og Portugal og varede i næsten et døgn. Her kunne man blandt andet ikke komme til at købe noget i butikkerne, medmindre man havde kontanter, for alle systemer var nede på grund af den manglende elektricitet.

Riksbanken vil have politikerne til at vedtage lovgivning, der indfører kravet om at tage imod kontanter. Den mener også, at bankerne skal tvinges til at tage imod pengesedler, som private ønsker at sætte ind. Det er der i dag intet krav om i lovgivningen.

Danskerne har brug for kontanter

Det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, mener, at hele spørgsmålet om kontanter kræver en dybere analyse, før man ændrer loven. Kontanter øger nemlig risikoen for hvidvask af penge, lyder det.

I en analyse fra Riksbanken fra marts i år blev det slået fast, at betalingsmarkedet i Sverige er næsten helt digitalt. Kortbetalinger er det hyppigste, men flere og flere betaler med mobiltelefonen.

Kun hvert tiende køb i butikker foretages med kontanter, og omkring 70 procent af de mindre forretninger svarer i en undersøgelse, at de tager imod kontanter – dog med store forskelle fra branche til branche.

I Danmark sker tilsvarende kun en ud af ti betalinger i dag med kontanter, og ifølge Nationalbanken er 90 procent på mindre end 500 kroner.

»Der er fortsat brug for kontanter i Danmark,« fastslog Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen, i november 2023, da han offentliggjorde, at der i 2028 kommer nye pengesedler herhjemme.

Der er dog kun 14 dage til, at 1.000-kronesedlen ikke længere kan bruges. Den udgår, fordi den ifølge Nationalbanken ofte anvendes til økonomisk kriminalitet.

Det frygtede scenarie, hvor amerikanske teknologigiganter lukker for europæeres adgang til deres data efter krav fra Donald Trump, er nu blevet virkelighed.

Det har ramt Den Internationale Straffedomstol i Haag, som ifølge de ansatte nærmest ikke kan udføre deres basale opgaver, herunder gennemføre sager om krigsforbrydelser.

Årsagen er, at den amerikanske softwaregigant Microsoft har lukket for chefanklagerens e-mail. Mailen er lukket, efter at USAs præsident har sat anklageren på USAs sorte liste og forbød ham samt andre ikkeamerikanere blandt de 900 ansatte ved domstolen at komme ind i USA.

Det skete som reaktion på domstolens udstedelse af en international arrestordre på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. Domstolen anslår, at de to havde begået krigsforbrydelser ved at forhindre nødhjælp og direkte gå efter civile ved Israels angreb i Gaza. Dette afvises af den israelske regering.

USA er ikke selv et af domstolens medlemslande.

Den 55-årige britiske chefanklager Karim Khan har ifølge domstolen mistet adgang til sin e-mailkonto hos Microsoft, og hans bankkonti i hjemlandet Storbritannien er ligeledes blevet blokeret, skriver flere europæiske og amerikanske medier.

Microsofts lukning af Karim Khans konto har tvunget ham til at skifte til den schweiziske e-mailudbyder Proton, som anses for at høre til blandt de sikreste e-mailudbydere, omgærdet af privatlivsbeskyttende schweizisk lovgivning.

Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP) har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Microsoft.

Den internationale direktør for menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch, Liz Evenson, siger til AP, at sanktionerne vil »forhindre ofre i at gå adgang til retfærdighed«.

I februar sagde domstolens præsident, dommer Tomoko Akane, at sanktionerne »udgør alvorlige angreb« på retten, international lovgivning og millioner af ofre.

Danmark skal hævde sin digitale suverænitet

Det er kun halvanden uge siden, at Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT holdt en stor høring om Danmarks digitale suverænitet.

Her blev netop bekymringerne for den alt for store afhængighed af amerikanske teknologigiganter nøje drøftet.

Under høringen fastslog digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M), at Danmark og Europa »alt for afhængige af en lille håndfuld globale techgiganter«. 

Hun lovede, at regeringen stiller med en plan for, hvordan man – ligesom det sker i Slesvig-Holsten i Nordtyskland – kan skifte til åbne it-alternativer, såkaldt open source-software, der følger internationale standarder, således at man frit kan skifte til andre programmer og udbydere uden at miste sine data.

Slesvig-Holsten er under sin konservative digitaliseringsminister i gang med et radikalt opgør med Microsoft og andre amerikanske giganter og dropper fra september Microsofts programmer helt.

På høringen slog den danske superiværksætter David Heinemann Hansson fast, at skiftet væk fra amerikanske teknologigiganters kløer kun kan gå for langsomt. Han har skabt en millionforretning på sin egen open source-software, som anvendes af giganter verden over, og hans plan til politikerne var enkel og klar:

»De ti vigtigste systemer skal ud inden for tre år, halvdelen skal være fjernet inden for fem, og vi skal være fuldstændigt færdige inden for ti år.«

»Absurd at tale om disse ting«

For to måneder siden fastslog den østrigske jurist Max Schrems, som to gange har fået EU-Domstolen til at underkende EUs og USAs dataaftaler, at USA kan trække stikket på Europa og efterlade os uden adgang til vores data, hvis Trump beordrer giganterne til at lukke for alle kunder.

»Det er egentlig ret absurd at tale om disse ting, men det er man nødt til,« sagde han til Berlingske.

Samtidig undrede han sig højlydt over, at også Europa-Kommissionen har lagt alle sine data hos Microsoft.

»De kan nu aflæse alt, hvad vi skriver i Europa, mens vi skriver det, og mens der kører en handelskrig,« sagde han hovedrystende.

Det er ellers kun tre uger siden, at Microsofts bestyrelsesformand og juridiske direktør, Brad Smith, på et møde i Bruxelles lovede, at Microsoft om nødvendigt var klar til at gå i retten for at forhindre, at Donald Trump lukker af for kritisk infrastruktur og teknologi i Europa.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, sidder fem amerikanske giganter på afgørende vigtige og ekstremt markante dele af den danske og europæiske digitale infrastruktur, selvom der findes europæiske alternativer.

Amazon Web Services, Microsoft, Google, IBM og Oracle sad ifølge analysehuset IDC i 2019 på 81 procent af al infrastruktur til »cloud computing« – altså servere, lagerplads og netværksressourcer, som virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner lejede sig ind på. I første halvår af 2024 var andelen vokset til 87 procent.

For hele Europa voksede de fems markedsandel fra 74 procent i 2019 til 80 procent i første halvår af 2024.

Næsten fire millioner falske sms-beskeder er blevet stoppet på de første tre måneder, siden de danske teleselskaber fik lov til at gribe ind mod svindel.

I januar-marts 2025 blev omkring 3,8 millioner svindel-sms'er frasorteret i de tre danske mobilnet. Det svarer til omkring 42.000 sms'er om dagen.

Det oplyser teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien.

I november 2024 gav myndighederne lov til, at teleselskaberne kunne sætte sikkerhedsfiltre op, som automatisk gennemgår både ind- og udgående sms-beskeder for bestemte mønstre, der kan identificeres som svindel.

Kunstig intelligens er sat ind i jagten

Der sendes omkring ti millioner sms-beskeder dagligt på de danske mobilnet. Svindelbeskederne, som er blevet standset, inden de nåede frem på modtagerens skærme, udgør altså 0,4 procent af den samlede mængde.

Teleselskaberne udnytter kunstig intelligens for at kunne opfange svindlen. Myndighederne har godkendt, at indgrebet ikke krænker privatlivets fred og meddelelseshemmeligheden.

De beskeder, som sorteres fra, er af den type, som udgiver sig at komme fra PostNord, MitID eller familiemedlemmer og venner, der beder om hjælp efter at være kommet i nød.

Teknologien søger efter kendte tegn på svindel som bestemte formuleringer, kendte afsendere samt link, der fører til kendte falske hjemmesider. De opfangede sms-beskeder sorteres fra og slettes. De bliver altså ikke gemt.

Indfangningen er sat op, så teleselskaberne i realtid kan spørge hinandens systemer om numre, der kalder op på mistænkelig vis, for eksempel ved at foregive at være i Danmark, selvom afsenderen roamer på et udenlandsk mobilnet.

Omfanget af svindel-sms'er har ikke hidtil været kortlagt.

Selv hævder Elon Musks sparedepartement, DOGE, at det er lykkedes at spare offentlige udgifter på 170 milliarder dollar (1,12 billioner kroner).

Eller 1.055,90 dollar pr. skatteyder.

Siden indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident har spareholdet i Elon Musks DOGE-departement forsøgt at skære heftigt ned på den amerikanske stats udgifter.

Men beregninger, som den britiske finansavis Financial Times har foretaget som kontrol, viser, at kun en flig af de store påståede tal faktisk kan bekræftes.

I stedet er der beviser på opblæste vurderinger, ligesom kontrakter, der allerede stod til at løbe ud, er talt med som nye besparelser. Samtidig viser tal fra det amerikanske finansministerium, at der indtil nu ikke er sket noget reelt fald i regeringens udgifter.

Tesla blev ramt af forbrugerboykot

De bedst dokumenterede besparelser af de angivne 170 milliarder dollar er 31,8 milliarder dollar sparet på 10.248 ophævede kontrakter – men selv her synes effekten at være strammet. Avisen har kun kunnet bekræfte besparelser i omkring 6.700 tilfælde.

Næsten alle manglende kontrakter har berøring med nødhjælpsorganisationen US Agency for International Development (USAID). 

Her oplister Department of Government Efficiency (DOGE) 3.373 sager til 12,8 milliarder dollar i hævdede besparelser, men DOGE anfører på sin liste detaljerne som »utilgængelige af juridiske årsager«.

DOGE lagde for i et usædvanligt højt tempo med Tesla-topchef og -storejer, mangemilliardæren Elon Musk ved roret. Musk var udpeget af Donald Trump til opgaven efter at have støttet ham stort økonomisk under præsidentvalgkampagnen.

I razzialignende aktioner blev institution for institution indtaget af det anonyme DOGE-hold, der samtidig fyrede ansatte på stribe og lukkede dem ude fra kontorerne.

DOGE fik hurtigt rigtigt dårligt ry, som lige så hurtigt begyndte at smitte af på Teslas aktiekurs og salg – og dermed på Elon Musks personlige formue, der for en betydelig dels vedkommende udgøres af aktier i Tesla.

Teslas salg styrtdykkede verden rundt i et omfang, der i april fik en presset Elon Musk til offentligt at meddele, at han »fra næste måned vil lægge langt mere af min tid i Tesla«.

Det var oprindelig meningen, at Elon Musk skulle have siddet i spidsen for DOGE frem til sommeren 2026.

Hans udnævnelse har været voldsomt kritiseret, fordi han ikke indgår i regeringen men alligevel har fået voldsom magt.

Analytiker: Ingen succeshistorie

Til gengæld har bølgerne fra de første fire måneder kostet ham dyrt. Hans formue er på et år faldet med 56,9 milliarder dollar og opgøres nu til 376 milliarder dollar, viser nyhedsbureauet Bloombergs milliardærindeks, på grund af faldet i Tesla-aktien og opsagte kontrakter med hans satellitfirma, Starlink.

Ifølge Financial Times blander DOGE på sit netsted tilbagevendende besparelser på det føderale budget ved nedskæringer i bemandingen sammen med enkeltstående pengebidrag fra salget af føderale ejendomme og annullering af kontrakter.

»Med al sandsynlighed er de påståede besparelse fra DOGE betydeligt mindre end det, som Elon Musk oprindeligt ønskede. DOGE bør ikke ses som en meget succesfuld bestræbelse på at nedbringe underskuddet,« siger analytiker Dominik Lett fra Cato Institute.

Hverken Elon Musk selv eller Det Hvide Hus vil kommentere avisens beregninger.

Elon Musk sagde dog i april, at han overordnet set »mener, at vi har været effektive. Ikke så effektive, som jeg havde ønsket. Jeg mener, vi kunne være mere effektive. Men vi har gjort fremskridt«.

Seb Wride, som leder opinionsmålingerne hos Public First US, mener, at »DOGEs diagnose var korrekt«.

»Folk mener stadig, at der skete spild i det offentlige forbrug, men den tilgang, som DOGE tog, føltes hensynsløs,« siger han.

Valerie Ramey, der er økonom ved Hoover Institution, mener, at DOGE kunne havde gjort gode ting, men at det ville have krævet et års indsats med at finde ud af, hvordan det offentlige fungere, »før de begyndte at splitte det ad«.

De 27 EU-lande har nikket foreløbigt ja til den nye forsvarsfond på 150 milliarder euro (1,1 billioner kroner), som skal bruges som hjælp til at opbygge produktion af ammunition og droner samt beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Den formelle godkendelse kommer først i næste uge.

Pengene skal rejses på kapitalmarkederne og give som lån til medlemslandene, når det er godkendt, at de bruges på formål, som EU har størst mangel på. Det kan være missiler, missilforsvarssystemer og ressourcer og udstyr til landoperationer.

Europa-Kommissionen foreslog i marts at oprette forsvarsfonden, efter at Donald Trump havde meldt ud, at USA trapper ned på sin sikkerhedsindsats i Europa. Forsvarsfonden er et tiltag ud over nye regler, der tillader medlemslandene en vis skattemæssig fleksibilitet i forhold til forsvarsudgifter. Her er det anslået, at man kan rejse i alt omkring 800 milliarder euro (5,97 billioner kroner).

Det bliver også muligt for nogle lande uden for EU at deltage i forsvarsfonden, som dog her kun vil dække op til 35 procent af udgifterne. Disse lande skal betale en afgift for at være med. Storbritannien og EU indgik mandag i denne uge en aftale, som blandt andet skal undersøge muligheden for britisk adgang til forsvarsfonden.

EUs forsvarschef, Andrius Kubilius, sagde mandag, at Europa-Kommissionen 17. juni vil fremlægge en plan, hvor man vil forenkle procedurer og fjerne regulering for at fremme samarbejde om at skaffe forsvarsmateriel og få det fragtet rundt i EU.

Processen omkring fyringen af topchef Lars Fruergaard Jørgensen er både uskøn og helt usædvanlig for en virksomhed af Novo Nordisks kaliber.

Forløbet sår alvorlig tvivl om forretningsgangene i toppen af Danmarks mest værdifulde virksomhed og undergraver samtidig den bestyrelse, der øjensynlig er blevet tromlet af dens mest magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden i skikkelse af formand Lars Rebien Sørensen.

Sådan lyder det fra en række eksperter, der i markante vendinger langer ud efter toppen af medicinalgiganten for at se stort på principperne for god selskabsledelse i forbindelse med de markante ændringer, der fredag klokken kvart i weekend chokerede verden over.

»Det er især ikke noget, man forventer af en så stor og professionel virksomhed som Novo Nordisk. Det, de har gjort her, fremmer ikke tilliden til governance,« siger CBS-lektor Caspar Rose, der er ekspert i god selskabsledelse – også kaldet governance.

Også Kasper Meisner Nielsen, professor ved CBS og ekspert i god selskabsledelse, undrer sig over forløbet.

»Det skaber en masse spørgsmål, og det er også et tegn på mistillid til bestyrelsen,« siger han.

Så hvis Novo Nordisk forestillede sig, at man med fredagens nyheder kunne skabe lidt ro blandt investorerne efter længere tids bølgegang, blev udfaldet snarere det stik modsatte.

Djævlen i detaljen

Nyheden breakede i form af en fondsbørsmeddelelse fra Novo Nordisk A/S klokken 13.02.

Her lød det, at administrerende direktør gennem de seneste otte år Lars Fruergaard Jørgensen stoppede efter »gensidig aftale« med bestyrelsen i Novo Nordisk A/S.

Derfra blev sagen mere speget.

Baggrunden var nemlig, at svigtende resultater og en faldende aktiekurs havde ansporet en enig bestyrelse i Novo Nordisk Fonden – den mest magtfulde og indflydelsesrige ejer af selskabet – til at indlede en dialog med bestyrelsen i Novo Nordisk A/S om en »fremskyndet CEO-afløsning«.

Den erhvervsdrivende fond har godt én fjerdedel af aktiekapitalen i Novo Nordisk A/S, men godt tre fjerdedele af stemmerne på generalforsamlingen.

Og Novo Nordisk Fonden ville også »øge sin repræsentation« i Novo Nordisk A/S’ bestyrelse ved at indsætte fondsformand Lars Rebien Sørensen – der selv var topchef i Novo Nordisk i de 16 år før Fruergaard – som »observatør« i en periode.

Hvad der oprindeligt lå mellem linjerne i fondsbørsmeddelelsen, udkrystalliserede sig kort tid efter.

Først på et onlinemøde med aktieanalytikere og investorer, hvor Novo Nordisk A/S’ formand, Helge Lund, først fik kaldt topchefskiftet for et »ønske« fra fonden, senere for en »anmodning«.

Og senere i et interview med Lars Fruergaard Jørgensen selv, der sagde, at han »altid« har følt opbakning fra bestyrelsen i Novo Nordisk A/S:

»En bestyrelse kigger jo altid på, om der skal skiftes ud i direktionen, men det var ikke Novo Nordisk A/S’ bestyrelses holdning, at det skulle ske nu.«

Sagt med andre ord:

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen har bestyrelsen i Novo Nordisk A/S bøjet sig for ønsket fra sin mest magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden, personificeret af Lars Rebien Sørensen. Forgængeren, som nu også indtræder i bestyrelsen som »observatør«.

En barnepige i bestyrelsen

God selskabsledelse – eller såkaldt governance – er et lidt flygtigt begreb.

I sin essens handler det om, at ejer, bestyrelse og direktion udfører hver sin rolle. Ejer udpeger bestyrelse, der udpeger og overvåger direktionens daglige ledelse. Ønsker en ejer, at der sker ændringer, har den mulighed for at skifte ud i bestyrelsen på generalforsamlingen.

Så når Novo Nordisk Fonden ret så direkte sørger for at få fyret topchefen i Novo Nordisk A/S og samtidig indsætter en »observatør« i bestyrelsen, lever selskabet ifølge eksperter langtfra op til de armslængdeprincipper, der bør være.

»Det er essentielt, at man som ejer respekterer arbejdsfordelingen, skaber uafhængighed og sikrer, at bestyrelsen i driftsselskabet kan agere frit. Dermed ikke sagt, at man ikke skal tage højde for ejernes ønsker, men her sammenblander man rollerne og skaber en høj grad af usikkerhed,« siger Caspar Rose.

»Der er ingen bestyrelse, der kan agere effektivt, hvis man hele tiden føler, at ejerne kigger én over skulderen og potentielt vil omgøre ens beslutninger. Det skaber usikkerhed og vakuum i beslutningerne,« siger han.

Den samme usikkerhed vil ifølge Caspar Rose ramme den kommende topchef.

»Hvis den nye administrerende direktør hele tiden er nødt til at tage højde for, hvad ejerne mon tænker, så er det skidt. Som jeg ser det, så har Novo Nordisk skabt nogle problemer for sig selv med det her forløb.«

Flemming Poulfelt, professor emeritus i ledelse og strategi ved CBS, er enig og kalder det et »dårligt signal«, at Lars Rebien Sørensen åbenbart ikke har tillid til den bestyrelse, han ellers selv har været med til at udpege.

Han henviser blandt andet til, at næstformand Henrik Poulsen og bestyrelsesmedlemmet Kasim Kutay direkte er valgt af Novo Nordisk Fonden.

»Jeg synes nærmest, man kan kalde det en desavouering af bestyrelsen, fordi den næsten skal have en barnepige ind. Det er stærk tobak, for man vil sagtens kunne udøve det ejerskab med de repræsentanter, man har, men hvis man ikke har tillid til dem, så finder man nogle nye repræsentanter,« siger Flemming Poulfelt.

Kasper Meisner Nielsen kalder det også »opsigtsvækkende«, at indsættelsen af Lars Rebien Sørensen som observatør i driftsselskabets bestyrelse sker med så kort varsel og uden om de »sædvanlige kanaler«.

»Normalt ville man vente til næste generalforsamling eller indkalde til en ekstraordinær generalforsamling,« siger han.

Ifølge Kasper Meisner Nielsen har kommunikationen omkring ændringerne også været problematisk.

»Man udsender en meddelelse, som ikke er klar omkring, hvad der reelt er foregået, og ret hurtigt fører det til nogle spørgsmål og svar, der viser, at det reelt er en fyring, og at ejerne har gjort deres indflydelse gældende. Det skaber usikkerhed og betyder, at man står tilbage med endnu flere spørgsmål end svar,« siger han.

Novo Nordisk A/S er ikke vendt tilbage inden Berlingskes deadline, og Novo Nordisk Fonden har ingen kommentarer til kritikken.

Men formand Lars Rebien Sørensen sagde i et interview med Berlingske i marts 2024, at det trods fondens ultimative magt ikke var ham, der kontrollerede Novo Nordisk A/S:

»Der er jo ingen, der har lyst til at sidde i en bestyrelse, hvor der sidder en eller anden onkel oppe på tredje sal ude i Hellerup og skal bestemme alt,« sagde han med henvisning til beliggenheden for fondens hovedkontor.

Følelsen af noget, vi ikke ved

Det er langtfra kun eksperterne i selskabsledelse, der finder forløbet opsigtsvækkende.

Det samme mener Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank, som har fulgt Novo Nordisk tæt i en årrække.

Han undrer sig også markant over forløbet og mener ikke, at de officielle forklaringer om baggrunden for Lars Fruergaard Jørgensens afgang er dækkende.

»Det er rigtigt, at aktiekursen er faldet med over 50 procent siden sommeren 2024, men i hele den periode, hvor Lars Fruergaard Jørgensen har været administrerende direktør, er aktiekursen mere end tredoblet og alene de seneste fem år er den fordoblet. Så det argument køber jeg ikke ind på,« siger Søren Løntoft Hansen, der ikke havde det indtryk, at investortilliden til Lars Fruergaard Jørgensen var »flosset«.

Og når begrundelsen for det drastiske indgreb ikke virker overbevisende, fører det også ifølge Søren Løntoft Hansen til usikkerhed og spekulationer.

»Er der noget fundamentalt galt? Er der noget, vi ikke har set, eller noget, der er mere alvorligt, end det, de siger?«

Også han kalder det et »skidt signal«, at Lars Rebien Sørensen indtræder som observatør.

»Det skaber usikkerhed. Det er kluntet, og det er en mistillidserklæring til bestyrelsen. Det skaber spekulationer om grundene,« siger Søren Løntoft Hansen.

En anden, der blev overrasket – faktisk »målløs« – fredag eftermiddag, var Kurt Jacobsen, virksomhedshistoriker og professor emeritus ved CBS.

Han er også forfatter til bogen »Novo Nordisk«, som udkom i 2023 i anledning af selskabets 100-års fødselsdag.

»Når jeg kigger tilbage i historien, har fonden altid levet en tilbagetrukken rolle i forhold til virksomheden, selvom man har haft diskussioner, bortset fra i 2004, hvor Lars Rebien Sørensen ville sælge Novo Nordisk til udlandet.«

Kurt Jacobsen finder det blandt andet bemærkelsesværdigt, at Lars Rebien Sørensen rykker ind i Novo Nordisks bestyrelse.

»Jeg har skrevet om flere fondsejede virksomheder, og jeg har ikke set noget af det her før,« siger Kurt Jacobsen.

»Jeg sidder tilbage med følelsen af, at der er noget, vi ikke ved.«

Kære læser, velkommen til mandagens nyhedsoverflyvning fra Berlingskes erhvervsredaktion.

I dag er der noget til alle slags læsere: den almene forbruger, den forretningsrejsende og milliardæren, der gerne vil eje én hel procent af et andet lands areal. Og med det er der vist ikke andet for end at komme i fuld gang.

God læselyst!

#1 Årets varemærkerangering er landet

Hvilke danske varemærker – eller brands, som yngre læsere vil kalde det – vækker genklang og rimer på kvalitet, ordentlighed og troværdighed?

Du behøver ikke lave øvelsen i dit eget hoved, for igen i år har konsulentbureauet Brand Finance gjort det for dig og præsenteret sin store opgørelse over landets stærkeste varemærker for omverdenen. Det skriver Finans.

På førstepladsen placerer Lego sig, som de har for vane at gøre det.

Men tæt efter Lego, der scorer 87,5 point ud af 100 på Brand Finances indeks, kommer Netto med 86,8 point. Indkøbskædens landechef Braw Bakir er stolt og glad, men ikke ligefrem chokeret:

»Vi har været her i 44 år. Der er ikke en dansker, der ikke kender Scottie (hunden i Nettos logo, red.) og Netto, som altid har været kendt for gode priser,« siger han til Finans.

Nettos umiddelbare efterfølgere på listen over landets stærkeste varemærker er Rockwool, Pandora og Føtex.

#2: Virksomheder forbereder medarbejderne på at blive hudflettet i paskontrollen

Siden Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident i januar, har man med jævne mellemrum kunnet læse historier om alt fra forskere til ferierende, der er blevet nægtet indrejse til USA.

Det er opsigtsvækkende, fordi motivet kan være mistanken om, at de indrejsende på baggrund af data på deres telefoner vil konspirere mod eller blot kritisere Donald Trump.

Nu er virksomheder og universiteter – i al diskretion – begyndt at tilpasse sig en ny virkelighed. Det skriver Financial Times.

Fra de medarbejdere, finansmediet har talt med, lyder det blandt andet fra en forsker på et eliteuniversitet, at anbefalingen er at rejse med en blank computer og en blank telefon – altså enheder, der er fuldkommen renset for data.

»Jeg er ikke amerikansk statsborger. Jeg arbejder med klimaforandringer og møder interessenter som fagforeninger og akademikere i Brasilien, et land, der er styret af en venstreorienteret regering. Alt det kan blive brugt imod dig,« siger den anonyme forsker.

Hos flere teknologivirksomheder, skriver Financial Times, opfordrer man udenlandske medarbejdere til at medbringe stakkevis af dokumentation, når man skal ind i USA. Det kan dreje sig om alt fra vielsesattester til lønsedler.

På det sociale medie Reddit gengives særligt ét råd: Slet dine sociale medie-apps, inden du lander i USA.

#3: Danmarks rigeste mand har store planer for … Skotland

Det er en gammelkendt sandhed, men det er alligevel en sætning, man lige skal læse to gange: Anders Holch Povlsen ejer én procent af Skotland.

Den danske Bestseller-milliardær har simpelthen opkøbt så meget jord og så mange godser i det skotske højland, at cirka en procent af Skotlands samlede areal har Holch Povlsen som ejer.

Børsen har været på besøg i højlandet omkring Aviemore, hvor milliardærens Wildland-projekt har sit udspring.

Ifølge Tim Kirkwood, der er adm. direktør i Wildland, arbejder Holch Povlsen selv særdeles aktivt på projektet (han har dog ikke ønsket at stille op til interview om sagen), men tidsrammen for projektets fuldførelse er ikke mindre end 200 år.

Og hvad handler projektet så om? At redde den skotske natur:

»Vi skal hjælpe naturen i det skotske højland, der er presset, fordi der er blevet drevet for intensiv jagt og afgræsning,« siger Kirkwood til Børsen.

Tre skarpe fra Berlingske Business

A: Skyd ikke budbringeren! USAs gældsbjerg rammer igen Trumps fortælling

USAs kreditværdighed har igen fået et hak i tuden. Det er ikke overraskende, men timingen er meget uheldig for Donald Trump. Desuden hejser kreditvurderingsbureauet Moody's et meget stort rødt flag, der går ind i hjertet af Trumps politiske projekt. De finansielle markeder er nervøse.

Læs artiklen her. 

B: Her er den store skjulte reserve af arbejdskraft til den københavnske jobfest. Der er meget »at hente«

Den udenlandske arbejdskraft behøver ikke kun at komme fra Polen, Rumænien og lande uden for EU. Der kan også være meget mere at hente meget tæt på hovedstaden.

Læs artiklen her. 

C: Mange københavnere sidder på en klækkelig friværdi: Sådan får du glæde af pengene på den korte bane

Det københavnske boligmarked har haft kurs mod himlen i flere år. For mange har det udløst en betydelig – og stadigt stigende friværdi. Berlingske har spurgt to eksperter, hvordan man udnytter friværdien bedst.

Læs artiklen her.

Novo Nordisk plejer at jagte nye medikamenter, men i øjeblikket er det en helt anden jagt, som den danske medicinalkæmpe har indledt.

Fredag blev den administrerende direktør siden 2017, Lars Fruergaard Jørgensen, fyret, og nu søger medicinalkæmpen efter et nyt overhoved.

Spekulationer om arvtageren er allerede begyndt, og i internationale medier har flere analytikere, der følger selskabet tæt, argumenteret for, at Novo Nordisk bør bryde med traditionen og vælge en amerikansk topchef, der bedre kan tackle den aktuelle amerikanske modvind, som har kostet Novos aktionærer dyrt.

Jyske Banks aktieanalytiker Henrik Hallengreen kan godt »se argumenterne for, at det skal være en amerikaner.«

»Men jeg tror ikke, nationaliteten bliver særlig afgørende,« siger han til Berlingske.

Kim Christensen, der i over ti år har headhuntet topchefer gennem sit virke som administrerende direktør i rekrutteringsbureauet SAM International, har et lidt andet syn på den sag.

De to eksperter forklarer her, hvorfor et nybrud kan være under opsejling i medicinalgiganten.

#1 – Bliver det en dansker?

For at forstå muligheden for et nybrud, må man skrue tiden lidt tilbage.

Novo Nordisk, som vi kender virksomheden i dag, blev til i 1989, da Novo Industri og Nordisk Gentofte fusionerede.

Siden sammenlægningen har der kun siddet tre mænd på den øverste direktørpost, og de har alle tre været danskere.

Henrik Hallengreen bemærker, at det selvfølgelig understøtter kernefortællingen om Novo Nordisk som en gammel, dansk virksomhed med aner 102 år tilbage, hvis den kommende topchef også er dansk.

Men det er ikke givet, mener analytikeren:

»Hvis det bliver en dansker, kan vi ikke få en, som har været hele livet i Danmark. Det er nødt til at være en, som har været i udlandet, og som måske har erfaring fra andre selskaber,« vurderer Henrik Hallengreen.

International erfaring på cv’et vejer ligeledes ekstremt tungt på vægtskålen for Kim Christensen, hvis han skulle være med til at rekruttere Novo Nordisks næste leder.

Han tillægger dog også kandidatens nationalitet noget betydning. Kim Christensen fortæller, at hans indledende liste med kandidater ville bestå af skandinaver med erfaring fra et topjob i udlandet og politikere med international erfaring.

»Evnen til at bygge bro og håndtere det amerikanske marked og samtidig forstå skandinavisk kultur vil være helt afgørende,« tilføjer Kim Christensen.

#2 – Hvad med en intern?

De tre herrer, der har været administrerende direktører i Novo Nordisk, har også noget andet tilfælles udover deres nationalitet.

De er alle rekrutteret internt i Novo Nordisk og har arbejdet der, inden de satte sig i den øverste stol.

Lars Fruergaard Jørgensen er et godt eksempel. Han startede som graduate i Novo Nordisk direkte efter universitetet i 1991, og efter et væld af forskellige stillinger, nåede han toppen i medicinalkæmpen godt 26 år senere.

Henrik Hallengreen påpeger, at det »altid er en styrke«, når man rekrutterer internt og får en topchef, som kender forretningen ud og ind.

»Spørgsmålet er, om Novo Nordisk har en kronprins eller kronprinsesse klar med de karakteristika,« siger aktieanalytikeren. Han tygger lidt på ordene og siger så:

»Jeg har svært ved at se den åbenlyse arvtager internt«.

At Novo Nordisk mangler en oplagt arvtager, kommer for Henrik Hallengreen især til syne ved, at virksomheden ikke har udnævnt en ny direktør, men blot sagt, at søgningen efter en ny er blevet sat i gang.

Kim Christensen mener umiddelbart ikke, at noget taler for, at Novo Nordisk denne gang vælger en intern kandidat. Han pointerer, at en intern kandidat skal holdes op mod et meget stærkt eksternt felt.

På vandrørene spekulerer flere alligevel i, om den 55-årige østrigsk-iranske Maziar Mike Doustdar, der sidder i Novo Nordisks koncernledelse og har ansvaret for det internationale salg – undtagen i USA – kunne være en mulig arvtager.

Amerikaneren David Moore, som også sidder i koncernledelsen og har ansvaret for det amerikanske salg, står også i spekulanternes søgelys.

Og dermed vender vi tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt den nye topchef skal være amerikaner.

#3 – Skal det være en amerikaner?

Det er nemlig ingen hemmelighed, at Novo Nordisk er udfordret på sit største og vigtigste marked, som er USA.

Ærkefjenden Eli Lilly har overhalet Novo indenom og fået 100.000 flere ugentlige recepter på sit fedmemiddel Zepbound, der for nylig har vist sig mere effektivt end Novo Nordisks Wegovy.

Ovenikøbet har Donald Trump blæst til kamp mod medicinalgiganter og specifikt haft Novo Nordisk i sigtekornet.

Alt sammen gør, at Novo Nordisks næste topchef godt kunne bryde med traditionerne og være amerikaner.

»Det kan være, man som amerikaner har en dybere forståelse af, hvordan medicinalmarkedet i USA hænger sammen. Men da Lars Fruergaard Jørgensen var i Senatet (for at forsvare medicinalpriser i september, red.), virkede han til at forstå det ret godt, men det kan være, det giver en ekstra indsigt at være tættere på markedet,« pointerer Henrik Hallengreen.

Mest af alt tror aktieanalytikeren dog, at det er den kommende topchefs profil, der bliver afgørende for ansættelsen. På det punkt kan det være en fordel at være amerikaner.

Når Henrik Hallengreen læser mellem linjerne, vurderer han nemlig, at Lars Fruergaard Jørgensen var en rolig og meget stille leder, og her kan det være, at bestyrelsen har ønsket en leder med lidt større armbevægelser.

»Hvis man er lidt fordomsfuld, har amerikanere lidt større armbevægelser end danskere,« siger Henrik Hallengreen.

Indtil hans afløser er fundet, forbliver Lars Fruergaard Jørgensen topchef i Novo Nordisk.